Workshop i forandringskommunikation
Kommunikér forandringer med succes og skab retning
Vellykket forandringskommunikation skaber en følelse af nødvendighed for forandringer.
Din forandringskommunikation skal give en motiverende og klar vision, som modtagerne kan se for sig. De skal kunne føle, hvorfor det er vigtigt, at vi bevæger os væk fra vores nuværende situation og ud i visionen. De skal kunne se den for sig og føle den i maven og i hjertet. De ønsker klar besked om, hvad der kommer til at ske, hvordan og hvornår og hvad det betyder for dem.
Det kræver værktøjer til at sætte dig i modtagerens sted og forstå deres bekymringer, modstand og deres behov i forandringsprocessen. Det kræver værktøjer til at kunne kommunikere motiverende, tillidsskabende og klart. Det kræver værktøjer til at kunne rumme og møde deres modstand, samtidig med at du kommunikerer retning.
Bliv rejseleder for dit publikum
Når du vil invitere mennesker med om bord på forandringer, har du brug for værktøjerne til at stille dig frem og kommunikere forandringerne i øjenhøjde. Når du ser dine medarbejdere og interessenter i øjnene, bliver det nemmere for dem at få tillid til dig, forandringerne og fremtiden.
Få værktøjerne til at kommunikere som forandringsagent og få træningen, der gør dig klar til at gå ud og kommunikere forandringer.
- Lær hvordan du holder fanen højt som forandringsagent og holder fast i, hvorfor forandringen er vigtig og hvilket formål den tjener.
- Lær hvordan du skaber en motiverende vision og motivation til handling via din kommunikation
- Lær hvordan du sætter retningen og opbygger mandat til at tage dine medarbejdere med på rejse ind i forandringen.
- Lær hvordan du opbygger tillid som forandringsagent, møder modstanden og leder dit team videre ind i fremtiden.
Viden, værktøjer og træning i forandringskommunikation
Workshoppen kombinerer viden om forandringer og forandringskommunikation, fra bl.a. John Kotter (med flere), med retorisk viden og værktøjer til mundtligt at kommunikere retning, motivere og lede.
Workshoppen inddrager psykologisk teori om forandringer og modstand mod forandringer. Workshoppens viden og værktøjer omsættes til praksis gennem øvelser i at forme et konkret forandringsbudskab til én af dine målgrupper.
I workshoppen vil I give og modtage dybdegående, konkret feedback på jeres kommunikation og udformningen af jeres forandringsbudskab. Feedback’en styrker jeres forståelse af, hvad der virker godt, når I kommunikere forandringer overfor forskellige målgrupper, og gør jer bevidste om jeres personlige styrker som kommunikatører. Feedback’en giver konkrete input til hvordan forandringsbudskabet og kommunikationen bliver endnu skarpere og mere effektivt.
I WORKSHOPPEN I FORANDRINGSKOMMUNIKATION FÅR I:
- Overskuelig og praksisnær viden om, hvad der er afgørende for, at jeres forandringskommunikation lykkes.
- Viden om og træning i hvordan I opbygger jeres troværdighed som forandringsagenter og får mandat til at lede.
- Træning i hvordan I kommunikerer med henblik på at skabe en følelse af nødvendighed for forandringer.
- Træning I hvordan I kommunikerer visionen, så modtageren kan se den for sig og bliver motiveret af at arbejde sig hen mod den.
- Træning i hvordan I strukturer jeres forandringsbudskaber- præsentationer og oplæg som forandringsagenter, så de lever op til deres formål.
- Viden om hvad modstand mod forandringer skyldes, og hvordan I rummer modstanden ved at forstå det behov, der ligger bag modstanden.
- Træning i at kommunikere forandringerne mundtligt og lede med jeres ord.
- Værktøjer til at håndtere præstationsangst og optræde roligt og sikkert med jeres kropssprog og stemmeføring.