Forfatter: Robert Benjamin Andersen

Udgivet den

Min mest stressende oplevelse som taler… og hvorfor den ændrede alt

Året var 2005, jeg var 29 år og næsten færdig på universitet som psykolog. Jeg havde netop set Anders Fogh smøge ærmerne op og præsentere på Venstres landsmøde i 2 timer uden manuskript.

Det blæste mig noget bagover og tænkte at det ville jeg ønske jeg også kunne gøre en lille smule af, fordi det kneb en hel det med nerverne til eksaminer og oplæg i plenum.

Med det ønske i baghovedet gjorde jeg mig klar til mit første betalte foredrag på AOF om stress.

Men mine 90 minutter på AOF blev alligevel en tour de force i at demonstrere stress reaktioner live foran et publikum krydret med temmelig tør teori.
Min socialfobi slog ud præcis som i eksamens situationer og oplæg foran klassen. Det var virkeligt irriterende og saboterende for selvtilliden.

Da jeg gik hjem efter den aften, var jeg pinligt bevidst om, at jeg nok vidste alt om stress – men ikke hvordan jeg håndterede min egen stress foran et publikum.

Jeg besluttede, at det ville jeg lære. Ikke bare som psykolog, men som menneske.

10 år senere i 2014 ringer telefonen på mit arbejde.

Stemmen i den anden ende af røret spørger noget brysk “HVOR ER DU?”. Det går op for mig at jeg har taget fejl af en dato, og egentligt skal holde et foredrag og efterfølgende diskussion om ti minutter for en kunde.

Heldigvis kan jeg være hos der inden for 15 minutter, problemet er bare, at jeg havde planlagt at forberede workshoppen dagen efter.
På et lille minut laver jeg hurtigt en mindmap med mine temaer og øver overskrifterne i bilen. Jeg kommer en af døren med et smil, fortæller jeg har glædet mig til at komme og holder et glimrende og engagerende foredrag.

Så hvad var det sket i mellemtiden?

Det fik op for mig at tryghed og ikke bare talent var nøglen til gennemslagskraft. Jeg havde øvet, øvet og øvet og blevet ved med at stille mig op og formidle det jeg brændte for eller vidste noget om. Både for små og store publikum, i Danmark og udenlands når jobbet gav muligheden for det. Nogle gange gik det det godt – andre gange fik jeg blot erfaringer.

I kognitiv terapi vil man nok kalde det “flooding”. Det er en udgave af eksponeringsterapi hvor man ”overdynger” sig med det man er angst for… fx edderkopper, højder, lukkede rum og så videre.

Men det anbefaler man faktisk sjældent, fordi der er risiko for man i stedet får erfaringer med negative oplevelser og ikke opbygger mestring. En mere sikker og også hurtigere er vej er gradvis eksponering hvor man arbejder med små målsætninger.

I kommunikation hedder det blot “praksis”. At blive ved med at øve sig, øve sig, øve sig og det er langt mere behagelige at træne hvis man træner i trygge omgivelser med 100% sikker på succes trods det er lidt ude af komfortzonen.

Det tog mig år at finde ud af, hvordan man træner tryghed på den rigtige måde.

I dag lærer jeg andre den korte vej: små, sikre mestringer i et trygt rum.

Og det er netop princippet i vores workshop “Fra Nervøsitet til Gennemslagskraft”. Her underviser jeg netop efter princippet om at bygge små mestringsoplevelse i en tryg atmosfære med høj faglighed for at modvirke angsten. Stemningen bliver afslappet når vi alle er i samme båd eller har været det på et tidspunkt.

Jeg har særligt tænkt på at gøre workshoppen relevant for ansatte i det offentlige som skal formidle viden og beslutninger enten som myndighed, sundhedsperson, og hvor det kan blive en bremse på jobbet eller karrieren hvis angsten foran et publikum holder viden tilbage.

Men jeg tror også at workshoppen kan være relevant for alle med et tillidserhverv på arbejdspladsen. Det kan være arbejdsmiljørepræsentanten som skal ud og påvirke kollegaerne til at arbejde mere sikkert, eller superbrugeren som skal hjælpe med at holde fokus på cybersikkerhed.

Jeg er meget begejstret for at kunne hjælpe andre til at forstå hvad der sker i kroppen og psyken når angsten kommer, dele værktøjer der kan tøjle angsten og får styr på indhold og levering af budskaber.

Læs mere på artikulation.dk 

Fik du set vores 7 P’er for præsentationer der giver troværdighed?

De 7 P’er stammer fra Annette’s bog Tal Troværdigt – og få succes med din kommunikation. Annette har skrevet bogen med udgangspunkt i en række interviews med både offentlige og private projektledere og hun guider dig igennem de 7 principper med praktiske eksempler.

Du kan høre Annette læse op fra bogen her i videoen, og se de 7 principper i ultrakort format i grafikken.

Udgivet den

Sikkerhedskultur og beredskab er også psykologi og kommunikation

I et land og samfund hvor vi har følt os trygge i mange år, bliver den måske sværeste omstilling – den psykologiske: At vi går fra en tillidsbaseret tilgang til en mere opmærksom eller agtsomt – måske endda direkte vagtsom tilgang.

Sommerferien er slut, og for mange virksomheder med tilknytning til kritisk infrastruktur går arbejdet nu i gang med at implementere CER-direktivet og NIS2-direktivet som trådte i kraft hen over sommeren.

Det kan umiddelbart lyde som en temmelig tør affære, men som organisationspsykolog kan jeg ikke andet end tro, det det bliver en utrolig spændende udfordring at få omsat lovstof og guidelines til praksis i virksomhederne – både de offentlige og de private.

Det bliver på mange klassisk strategisk kommunikation og organisationspsykologi, målrettet et skift i mindset, hvor vi alle bliver lidt mere opmærksomme i dagligdagen på de hændelser som kan få betydning for at hverdagen kan blive ved med at fungere.

Det vil betyde der skal udvikle udvikles og trænes beredskabsplaner på mulige hændelser og udarbejdes virksomhedsspecifikke opmærksomhedskampagner så de ansatte kan være opmærksomme på risici i dagligdagen.

Der bliver brug for kommunikation og ledere der kan ”tale så mærkes” så der skabes vedvarende opmærksomhed omkring vaner og adfærd støtter op omkring en sikkerhedskultur.

Hvad er CER og NIS2 og hvorfor er det vigtigt for mig?

Den internationale konkurrence mellem stater, og særligt stormagter, er intensiveret i de seneste år. Særligt Ruslands og Kinas aktiviteter er i myndighedernes søgelys i forhold til hybride aktiviteter som forstyrrer samfundets sikkerhed.

EU har derfor udviklet retningslinjer for medlemslandenes håndtering af nationalt beredskab for at beskytte samfundet mod naturskabte katastrofer som følge af oversvømmelser, voldsomt vejr og rumfænomener, men også mod menneskeskabte konflikter og katastrofer som følge af kriminalitet, konflikt og krig.

CER-direktivet (Critical Entities Resilience) og NIS2 (Netværk and Information Systems Directive 2) er begge udviklet i EU med henblik på at sikre robusthed i samfundet særligt omkring cybersikkerhed og kritisk infrastruktur.

Som en digitaliseret nation har Danmark også en betydelig sårbarhed over for nedbrud i den digitale infrastruktur, som styrer vores økonomi, transport og kommunikation, men også mange steder driften af maskiner og enheder, der er afhængige af at kunne monitoreres og styres via internettet – de såkaldte Internet of Things (IoT).

Sikkerhedskultur handler (også) om at flytte følelser, tanker og adfærd

I et land og samfund hvor vi har følt os trygge i mange år, bliver den måske sværeste omstilling – den psykologiske: At vi går fra en tillidsbaseret tilgang til en mere opmærksom eller agtsomt – måske endda direkte vagtsom tilgang.

Scenariet fra beredskabsstyrelsen er, at vi allerede nu skal kunne klare os selv i tre dage uden hjælp fra myndighederne. I november 2024 offentliggjorde DR en undersøgelse som dog viste, at to tredjedele af befolkningen, at de ikke har gjort sig klar derhjemme.

Det billede som tegnes af myndighederne viser, at store stater er motiverede for at påvirke dagsordener og holdninger i vores samfund, overføre teknologier, de kan bruge til våbenindustrien eller sætte dem selv teknologisk i front, udøve chikane via cyberangreb eller sabotagevirksomhed.

Selv mindre hændelser kan resultere i kaskadeeffekter, hvor det offentlige Danmarks forskellige sektorer kan blive udfordret på at levere den service, vi tager for givet i hverdagen.

Kunsten her bliver at bevare både den sunde fornuft, og de værdier vi sætter pris på i et samfund baseret på tryghed og tillid. Både til hinanden, til myndigheder og til fremmede -men samtidig sikre et system, som er robust til både at forebygge og håndtere hændelser og hurtigt genetablere tillid og kontinuitet.

I Artikulation tror vi, at de næste år frem mod en fuld implementering af CER-direktivet i juli 2027, vil udvikling og træning af medarbejdere særligt skulle fokus på træning i beredskab, sådan at de enkelte virksomheders beredskab er gearet til at håndtere både det aktuelle trusselsbillede, men også være i stand til at ændre sig løbende – da et trusselsbillede er dynamisk og kan ændre sig, når forholdene i omverdenen ændrer sig.

Det er der en stor kommunikationsopgave i at få til at lykkes, sådan at budskaber og pointer når ud til alle dele af en virksomhed.

Beredskabskommunikation kan blive et nyt sprog der skal læres

I starten af min karriere arbejdede jeg med at udvikle et krisepsykologisk beredskab i Kriminalforsorgen. Det var et spændende arbejde for en ung organisationspsykolog og formede på mange måder mit mindset som konsulent.

De tre vigtigste erfaringer, jeg fik med fra det arbejde, var:

  1. Ansvaret for beredskabet skal forankres hos en ledelse, der er til stede 24 timer i døgnet, 365 dage om året, og som kan træffe en umiddelbar beslutning om at aktivere beredskabet og indkalde nødvendigt personale til at løse opgaven.
  2. Det er nødvendigt at planlægge med overkapacitet i beredskabet – det er en ”just in case” tankegang IKKE ”just in time”.
  3. Arbejdsgangen skal standardiseres med en række ”standard operating procedures”, såkaldte SOP’er i enten papirform eller digitale.

Ovenstående giver et udgangspunkt, hvor der er tilstrækkelig kapacitet til at håndtere en hændelse ensartet på grundlag af både viden og træning, men også støttedokumenter i selve hændelsen.

Støtte dokumenter hjælper med at strukturere afdækningen af hændelsen og de involverede parter, og gør det let at krydse de kategorier af som er i spil. Men vigtigst – de hjælper kriselederen med at huske detaljer i en presset situation og foretage skarpe vurderinger.

Men lige så vigtigt – det giver mulighed for at opsamle data undervejs, som er essentielle til både at evaluere og lære af hændelsen, når indsatsen er overstået. Det giver et datadrevet beredskab som løbende kan identificere indsatsområder for både ledelse og videre træning og være værdifuldt som løbende ledelsesinformation.

For mange der allerede arbejder i beredskab inden for fx redning, hospital eller myndighedsudøvelse vil dette ikke være en ny måde at tænke på.

Men for andre vil det være både et nyt sprog, kultur og adfærdsnormer som kan virke uvante og som skal bruge tid til at vænne sig til at kunne tale og navigere i en beredskabssituation.

Vi er klar til at hjælpe jer med at omsætte lovstof og guidelines til adfærdsændrede kommunikation

I den kommende tid vil vi fokusere på kommunikation i relation til CER og NIS2 i vores nyhedsbreve med inspiration til, hvordan elementer fra organisationspsykologi, krisepsykologi og kommunikation kan bruges i planlægningen af arbejdet med at udmønte CER og NIS2.

I velkomne til at kontakte os uforpligtende om jeres overvejelser om kommunikation, læring og krisepsykologi.

Vi står klar til at hjælpe jer med at forme budskaber, pointer og indhold og støtte ledere til at tale troværdigt – og til at tale så det kan mærkes.

Pas på hinanden

Robert Benjamin Andersen

Autoriseret psykolog / Kommunikationsrådgiver

 

Lær konflikthåndtering og krisekommunikation med Artikulation

Udgivet den

Kan du sige “Det her er en god ide – jeg vil gerne bede om jeres opbakning”

Med fuldstændig ro i maven?

Som medarbejder er du ofte forandringsagent uden at tænke over det.

Er du fx arbejdsmiljørepræsentant, har du en rolle i at få budskaberne fra arbejdsgruppen ud og leve videre i organisationen.

Få her vores 3 bedste råd til, hvordan du får succes med din rolle.

Du er forandringsagent

I mine øjne er arbejdsmiljørepræsentanten en af de vigtigste forandringsagenter for at skabe troværdighed om virksomhedens tiltag for et godt arbejdsmiljø.

Alle arbejdspladser som har 10 eller flere ansatte skal oprette en Arbejdsmiljøorganisation.

Som udgangspunkt består arbejdsmiljøorganisationen af en chef som er formand, en arbejdsleder og en arbejdsmiljørepræsentant.

Men gruppen kan godt være større, så længe der er en arbejdsmiljørepræsentant, for hver arbejdsleder, som deltager.

Flertallet vil dog altid være i arbejdsgivers favør, hvis der skal stemmes om beslutninger.

Men det skal der ikke. Det er et repræsentativt dialogforum.

Arbejdsmiljøorganisationens opgave er at tage temperaturen på arbejdsmiljøet med en årlig APV, drøfte hvordan udfordringer skal håndteres og forebygge ulykker ved at undersøge årsager og klæde medarbejdere på, så I kan forebygge ulykker.

Det er der en stor kommunikationsopgave i at få ud og leve.

Særligt i jeres dialog, hvor I skal definere både problemer og løsninger.

Konflikter der præger arbejdsmiljøarbejdet

Som organisationspsykolog har jeg set flere eksempler på at ledelse og medarbejdere er i konflikt med hinanden og at kampen bliver taget på arbejdsmiljøgruppens møder. Det fører til magtkampe og diskussioner og et anspændt samarbejdsklima. I værste fald kommer der ikke de informationer på bordet, der skal til for at I kan belyse problemerne godt nok.

Mit råd er, at formanden for arbejdsmiljøorganisationen skal være meget opmærksom på at sikre en god og tryg dialog, og hele tiden huske på, at arbejdsmiljørepræsentanterne skal være klar til at tage budskaberne med ud i organisationen bagefter.

Det kræver en god følelse i maven og ejerskab til budskaberne, for at de kan få reel luft under vingerne.

Arbejdsmiljørepræsentanten skal kunne kommunikere både op og ned

Fra et kommunikationssynspunkt er arbejdsmiljørepræsentantens rolle både at kommunikere opad, med de udfordringer der kan være i arbejdsmiljøet. Men lige så vigtigt at kommunikere nedad og skabe tryghed om de initiativer der sættes i gang – det skaber nemlig troværdighed.

Men selv når dialogen lykkes, kan det være svært at kommunikere præcise budskaber og pointer videre ud til forskellige målgrupper.

Budskaber står stærkest, hvis en medarbejderrepræsentant kan stå frem foran kollegaerne og troværdigt sige ”det her er en god ide – jeg vil gerne bede om jeres opbakning”.

Men det kræver, at den ansatte er tryg ved at stille sig frem, tale foran sine kollegaer – og udvise ejerskab og stå på mål for budskaberne.

Public Speaking er en lifeskill som giver mod til at tale, når det betyder noget

Der er mange samvittighedsfulde medarbejdere som gerne vil tage et ansvar og deltage i både arbejdsgrupper eller formelle mødefora som en arbejdsmiljøorganisation.

Men samvittighedsfuldheden følges ikke altid af mod til at stille sig op foran kollegaer eller ledere.

Når vi bliver kontaktet i Artikulation kan jeg høre, at mange arbejdsgivere gerne vil klæde deres ansatte på, til at føle sig mere trygge foran deres kollegaer, når viden og erfaringer skal deles, eller strategiske budskaber skal ud og skabe forandring.

Det synes jeg er mega fedt.

Naturligvis fordi vi netop underviser i, at tale så det kan mærkes.

Jeg syntes også det er fedt, fordi det at kunne stille sig op og tale foran andre mennesker, er det jeg som psykolog vil kalde ”life-skills” eller en social færdighed som kan gøre livet nemmere i mange andre situationer – bryllupstalen, jobinterviewet, festtalen til de nære og kære eller pitchen med det næste projekt som iværksætter.

Mine tre bedste råd til at blive tryg omkring at levere et budskab foran kollegaerne er:

  • Kend dit publikum og deres behov og tal direkte ind i deres bekymringer, når du kommer med et nyt initiativ – så start med en publikumsanalyse.
  • Lad dem mærke din passion og hvorfor du synes det er vigtigt at I skal i gang med at ændre på vanerne i dagligdagen – skriv ned hvad du kan mærke er det vigtige i budskabet, og husk på det når du tager dialogen med kollegaerne.
  • Gør dit budskab let at huske ved at koge det ned til 3-5 ord og gentag det flere gange når du står foran kollegaerne.

Du kan læse mere om vores workshops på https:/artikulation.dk/kursus/skraeddersyet-kursus/

Vi kører både hel og halvdags workshops hvor vi klæder dig og dine kolleger på til at blive trygge foran et publikum.

Husk hjerneroen efter sommerferien.

På min sommerferie mødte jeg tilfældigt Søren fra Skallerup Seaside Resort. Jeg var ude og filme morgenstemning i naturen med mit kamera, og Søren kom kørende forbi på hans ATV og spurgte om jeg ville med ud og se noget natur.

Det ville jeg naturligvis gerne.

Det kom der et kort videoessay ud af om arbejdsmiljø og natur.

 

Udgivet den

Hvad tænker de andre mon?

Tænker de jeg er for hård? Eller for Blød?
At jeg er kedelig? At jeg er for meget?
Kommer jeg til at støde deres følelser?
Og mens de tanker kører rundt i bevidstheden, begynder uroen at rumstere, og modet til at tage ordet eller indtage scenen kommer måske aldrig.
Den situation hører jeg ofte.
Tanken ”hvad mon de andre tænker” bliver en mental barriere for at tage ordet. Både på arbejdspladsen blandt kollegaer, eller i forhold til ledelsen eller som leder over for de ansatte.
Der er mange måder at arbejde med den slags tanker på som skaber socialt angst under en præsentation:
    • Der kan arbejdes med tankerne bag og udfordre dem og vise hvor urealistiske de ofte er.
    • Der kan arbejdes med gradvis eksponering for situationer der udløser angsten, og på den måde  opbygge mestringsoplevelse og identitet som offentlig person.
    • Og der kan naturligvis arbejdes praktisk med budskab, pointer og struktur og virkemidler for en præsentation.

Lige nu er en masse danskere på scenen i Allinge på Bornholm til Folkemødet. Både NGO’er, virksomhedsledere, fagforeningsrepræsentanter og politikere.

De kæmper for at få deres budskaber og synspunkter ud i debatten og påvirke udviklingen i Danmark.
Jeg syntes det er helt fantastisk at se, at den almindelige dansker kan møde op i et mindre telt og debattere med toppolitikere.
Der er få lande i verdenen hvor hvor borgerne har det privilegie.
Det er værd både at kæmpe for at holde fast i og gå foran og vise resten af verden at det er muligt.
Men det kræver modet til at tage ordet.
Så hvad mon andre landes regeringer tænker, når de ser den helt almindelige dansker har mulighed for at møde op og tage ordet og debattere uden filter med magthaverne.
Jeg håber de tænker “bare det var mig“.
Jeg har sammen med Claus Jørgensen fra Renommé Kommunikation lavet tre inspirationsvideoer til dig som skal på scenen og præsentere et budskab eller deltage i en debat.
Du kan se dem på vores Youtube kanel sammen med mange andre videoer om at håndtere bl.a. nervøsitet foran et publikum.
Tal så det kan Mærkes – særligt når du tager ordet i debatten.
Robert Benjamin Andersen

Udgivet den

Trivslen på den globale arbejdsplads kalder på dig, der kan skabe relationer 

Robert from Artikulations facilitating workshop

Trivsel og engagement på arbejdspladsen er ifølge Gallup’s State of the Global Workplace nedadgående. Verden over. Det er primært medarbejdere under 35 år som oplever faldet i trivsel og trækker statistikken ned, mens ældre medarbejdere faktisk har øget deres trivsel.

Gallup kalder det et ”Happiness Gab” og særligt oplevelsen af ensomhed dominerer som årsag.

Flere er blevet mere ensomme. I takt med udbredelsen af den hybride arbejdsplads, hvor relationer i høj grad også skal dannes og plejes i det digitale univers på arbejdspladsen – på chatten, teamsmødet og e-mailen.

Er der et ‘happiness gap’ i Danmark?

Tendensen findes også i Danmark. Det har jeg skrevet en artikel om hos offentlig ledelse i et tema om generationsledelse. Her refererer jeg til kandidattesten, hvor medarbejdere mellem 18-34 er mest kritisk over for ledelsen og i mindre grad glade for deres job i forhold til deres ældre kollegaer over 35.

En mulig konsekvens bliver at engagementet – dvs. i hvor høj grad medarbejderen involverer sig og arbejder for virksomhedens mål – daler og måske i stedet bliver til ”disengagement”. Altså at medarbejderne frakobler sig eller direkte modarbejder virksomhedens mål. Det kan hurtigt komme til at koste på kvalitet og fravær.

Medarbejderne efterspørger en tættere relation til dig, der er leder

Rapporten peger heldigvis også på positive erfaringer. Engagementet og tilhørsforholdet bliver udviklet der hvor medarbejdere oplever at deres ledere:

  • Kender den enkelte medarbejder
  • Ser og værdsætter arbejdsindsatsen
  • Smitter med engagement

Det kalder på ledere som bruger tid på at danne relationer med medarbejderne. Så der opstår et kendskab til professionelle såvel som personlige forhold. Særligt til medarbejderne under 35 år.

Det kalder på at lederen kan give feedback på arbejdsindsatsen, og sikrer at arbejdsindsatsen synliggøres.

Og sidst kræver det ledere som med deres passion kan kommunikere opgaver, mål og strategier så det vækker følelser der motiverer og skabe tilhørsforhold for alle aldersgrupper.

Det er færdigheder som kan udvikles trænes. Hos Artikulation tilbyder vi 1:1 træning eller workshops hvor vi skræddersyer et træningsforløb inden for kommunikation og feedback, så det passer til din virksomhed. Vi tilbyder personlighedstest som værktøj til at give den enkelte præcis træning, og som værktøj til at se en afdeling fordeling af forskellige personlighedstyper.

Se Annettes video nederst i nyhedsbrevet hvor hun taler om at danne relationer ved hjælp af anerkendelse.

Du kan læse om Gallups State of the Global Workplace her

Læs mere om vores tilbud på artikulation.dk

Kh Robert

PS husk at følg mig på LinkedIn – et like eller kommentar fra dig hjælper os med at få Artikulation ud og hjælpe i verden

[nz_youtube id=”6u2e-hwcRyI” width=”480″ /]

Vil du lære en daglig rutine til at modvirke grublerier og negative tanker?

Download en gratis PDF med Mashiihægt øvelsen. Den guider dig igennem 10 positive stemninger som du højst sandsynligt har oplevet i løbet af din dag.

Det skøre navn på øvelsen er blot en sammenskrivning af forbogstavet for stemninger mange mennesker vil opleve i løbet af en dag.

Et akronym som kan hjælpe med at huske dem alle, også når man ikke har øvelsen lige foran sig.

[nz_btn text=”Hent Øvelsen her” link=”https://artikulation.dk/wp-content/uploads/2024/11/Mashiikaegt.pdf” target=”_self” icon=”” animate=”false” animation_type=”ghost” color=”pink” size=”small” shape=”square” type=”normal” hover_normal=”fill” hover_ghost=”fill” el_class=”” /]

Udgivet den

Pludselig lyttede alle i rummet

Med få ord ændrede hele stemningen sig i rummet. Deltagerne begyndte at lytte. Det igår skete på workshoppen for offentlige ledere i Aarhus, da jeg gik tættere og tættere på en leder for at høre, hvad hans passion var.

Den passion han fik kontakt til og sat ord på var:
Det at se hans medarbejdere lykkes med at skabe relationer i øjenhøjde mellem børn og voksne. De relationer, som er det afgørende, trygge grundlag for at læring.

Det er bare så fedt at se, når det professionelle ydre falder bort, og mennesket træder frem og fortæller ærligt og præcist hvad der motiverer dem og hvad der er vigtigt for dem.

Nogle gange skal der ikke bare et spadestik til – der skal faktisk bruges en gravkofor at komme ned under det professionelle ydre, hvor den personlige historie er. Den historie som er oplevet af et menneske og som andre mennesker kan relatere til. I øjenhøjde.

For mig er indbegrebet af lederskab, når mennesket bag kan mærkes og føles, og tør kommunikere, hvad de helt personligt gerne vil have følgeskab og opbakning til. For mig er det også der public speakning starter. Når der tales så det kan mærkes.

Her kommer de 4 sidste af de 10 råd, der vil hjælpe dig dig til at skabe kontakt og tillid , så du kan flytte mennesker med dine ord. Både over kaffen og på scenen.

1. Jeg har et oprigtigt og inderligt ønske om at være hjælpsom over for mit publikum

Jeg bestræber mig på at være fuldt til stede her og nu og et dybt ønske om at kunne bidrage med den viden jeg nu en gang har når jeg står foran et publikum.

Derfor vil jeg også slutte af med at vende tilbage til råd nummer 10 om at stoppe og se ud på publikum og lytte til dem, for at få forbindelse til følelsen af at ville være hjælpsom for netop de mennesker som sidder eller står over for dig nu.

Den ærlighed og sårbarhed smitter et publikum og giver velvilje til et budskab. Der skal naturligvis en vis mængde realisme til og accept af at man ikke kan hjælpe hele publikum med alle deres problemer i livet.

Men det forventer publikum heller ikke så det er at skyde over målet. Publikum forventer som oftest kun at blive inspireret ved at lytte til at kunne håndtere livet lidt nemmere på egen hånd.

Råd: Stop op – se og lyt til dit publikum og find ned til følelsen af oprigtigt at ville være hjælpsom over for netop dem nu står over for lige nu.

 

2. Jeg er diplomat for mine pointer og budskaber

Det er et tricky emne.

Sagt lidt mere direkte så lader jeg ikke mine følelser stikke afsted med mine pointer og budskaber.

Jeg har ofte hørt ”det var godt nok en diplomatisk måde at sige det på”, hvis jeg er blevet spurgt til noget som der kan være stærke holdninger til.

Min diplomatiske stil kommer nok af at jeg som psykolog har skulle møde alle mennesker lige uanset om jeg sympatiserer med dem eller ej, når de har haft behov for hjælp.

Det er enormt vigtigt at huske på, også foran et publikum hvor folk er mødt op for at blive inspireret eller lære noget, hele tiden at huske på at alle skal opleve sig respekterede og værdsatte i rummet.

En studs eller vred kommentar skaber uro og modvilje mod at lytte til vores budskab.  På den ene side er det vigtigt at dele vores passion og smitte med vores begejstring når vi gerne vil holde fast i kontakten med publikum.

Råd: Øv dig i at tale som en diplomat ville tale, hvis du skal tale om noget som du enten selv er provokeret af eller modsat du sympatiserer stærkt med. Prøv at tale og svare på en måde så hele publikum kan føle sig værdsat og respekteret.

3. Jeg giver publikum en pause, så de kan forstå, hvad jeg siger

Pauser er nok det vigtigste redskab til at få public speaking eller rådgivning til at se let ud. Vi kan ikke bare tale løs på folk og tro at talestrømmen absorberes umiddelbart af modtageren. Modtageren skal bruge tid til at bearbejde og forstå. Som formidler er det vigtigt hele tiden at være opmærksom på personen over foran mig.

Råd: Sæt tempoet ned når du taler og tæl til ”en elefant, to elefanter, tre elefanter” og se hvad det gør ved dig og publikum når du giver tid til at absorbere budskaber. Næste skridt er at holde bevidste pauser efter centrale budskaber og pointer, så hjælper du publikum til nemmere at bemærke og huske vigtige pointer.

 

4. Jeg har fejlet og fortsat

Lad mig være ærlig og sige, at det at stille mig op og tale på ingen måde har været medfødt. Men ambitionen om at lykkedes har været større end angsten og ubehaget.

Jeg har holdt 90 minutters foredrag som har været en maraton i kedsomhed. Samtidig havde jeg det som om, jeg var ved at dø af iltmangel og akut panik og stress.

Jeg kom nok først til at slappe af med rollen som foredragsholder da jeg ved et tilfælde måtte forberede et 60 minutters fordrag på 5 minutter. Jeg blev ringet op en tirsdag eftermiddag kl. 1350 af en stemme som lidt studs sagde ”Hvor er du! Skal du ikke holde foredrag her om 10 minutter?”. Problemet var jeg troede det var torsdag, og planlagt at forberede mig dagen efter om onsdagen. Jeg fik sagt ”Jo beklager, jeg er lidt forsinket men er der straks”.

Så lavede jeg en mindmap med key-learning points og tog afsted og øvede det ca. 15 minutter i bilen på vej derhen. Så kom jeg ind og holdt et fint foredrag uden powerpoints som nok var det bedste ind til da. Der besluttede jeg mig for at tænke ”Ok nu har jeg vist fået rimeligt styr på det med foredrag”. Men vejen dertil krævede jeg turde lave fejl og lære af dem.

 

Råd: Accepter at øvelse gør mester og grib alle de chancer du kan for at komme op og stå foran et publikum. Lav fejl og lær af dem, og kom så op på scenen igen.

 

Hvem er jeg?

Mit navn er Robert. Jeg er 48 år, gift og har to børn. Med en baggrund som psykolog og konsulent siden 2005 har jeg arbejdet med forandring på både det individuelle og organisatoriske niveau. Altid med det primære fokus at give det enkelte menneske følelsen af at kunne mestre oplevelsen og håndtere udfordringer.

Gennem de seneste 9 år har jeg fokuseret  på kommunikationstræning og public speaking. Jeg afholder workshops, hvor jeg hjælper mennesker med at udvikle deres evne til at tale med passion og tilstedeværelse. Mit mål er at sikre, at deres budskaber ikke kun bliver hørt, men også følt og husket.

Jeg brænder for at støtte mennesker i at tale fra hjertet så det trænger igennem det professionelle ydre – fanger publikum og mobiliserer dem så de bakker op om budskabet.

Jeg har set igen og igen at når vi når de nødvendige spadestik ned i et menneskes passion, så fanger de øjeblikkeligt rummet og bevæger publikum.

Mit budskab er: Tal, så det kan mærkes.

Vil du høre hvad jeg kan hjælpe dig med, er du velkommen til at skrive på robert@artikulation.dk eller ringe på 20920873.

Vil du lære mere allerede  i dag? Vi har trykket på knappen for vores sommerkampagne, hvor du får alle vores onlinekurser med Annette på artikulation.dk til 50 % rabat med koden  sommer2024.
Rabatten udløber om 3 dage.

Kærlig hilsen
Robert
ARTIKULATION

Inden sommerferien kom de 6 første råd i vores sommer-føljeton. Du finder dem her

Udgivet den

10 tips der får public speaking til at se nemt ud

”Du får det til at se så let ud”.

”Hjælp mig! Jeg synes ikke, det er så let.”

Det første har jeg hørt igen og igen både i personlige forløb og på workshops. Den anden sætning hører jeg sjældent direkte, men er ikke desto mindre det skjulte budskab af “du får det til at se så let ud” og kan læses i stemmen, mimikken og kropssproget. 

Så selvom det er dejligt med et kompliment, så er opgaven hurtigt at tune in på hvordan jeg kan udvikle mestringsoplevelser med at tale ærligt og ubesværet foran sit publikum.

 

Hvordan får jeg public speaking  til at se let ud? 

Det har jeg samlet i mine 10 tips, som vil hjælpe dig næste gang du står overfor nogen, du skal hjælpe med noget. Nogen du skal lede. Nogen, du skal tale til og med ved at møde, en præsentation eller et foredrag.

 

10. Jeg lytter intenst før jeg taler

Jeg har mere end 10.000 timers praksis bag mig i at lytte til mennesker og gøre dem trygge ved at fortælle, hvad de har behov for hjælp til. Det sidder lidt på rygraden. Men det er vigtigt at kunne lytte grundigt og detaljeret. Det giver en rigdom af informationer både ved det som bliver sagt og ikke bliver sagt og måden det bliver udtrykt på i kropssprog, stemme og mimik.

Råd: Sans og oplev hvad andre fortæller. Start med din kæreste, ægtefælle eller børn – og se dem som helt unikke. Tag det ikke for givet, at du umiddelbart forstår, hvad de mener. Stop op og lyt intenst til mennesker omkring dig.

 

9. Mit publikum lytter først når jeg har hørt dem

I retorikkens verden hedder det ” velvilje”. En metode til at styrke følelsen af velvilje hos dit publikum – altså følelsen af, at du vil dem det godt – er at kunne parafrasere. Det vil sige, at du med andre ord kan genfortælle de behov dit publikum udtrykker verbalt som nonverbalt. Det gælder selvom det er  for én person, en gruppe eller en hel foredragssal.

Råd: Øv dig i at kunne fortæller hvad du tror du har hørt uden at komme med løsninger eller råd. Det hjælper dig med at ramme rigtigt, når du endelig skal give et godt råd. 

 

8. Jeg er tålmodig og tager ansvar når det er svært

Nogle gange… måske ret ofte ved folk ikke helt hvad de vil, eller hvorfor de er frustrerede.

Det tager tid at stoppe og få undersøgt kilden til frustration. Det kræver en tryg situation, hvor der kan kigges fordomsfrit på et personligt problem eller behov – stort som småt.

Det er fantastisk at opleve erkendelsens øjeblik hos et menneske, når kilden til usikkerhed opdages og overkommes. Når jeg vil hjælpe, tænker jeg, det er mit ansvar at blive i rummet. Blive I dialogen og hjælpe med til at finde svaret – også når jeg oplever det er svært eller virker umuligt.

Råd: Øv dig i blot at være nysgerrig på at forstå problemet. Stil nysgerrige spørgsmål med hvordan, hvornår, hvorfor tror du? Tænk det er et samarbejde, hvor I sammen får dannet en ide som måske – måske ikke er den rigtige.

 

De næste 3 tips kommer i næste uge. Vil du lære mere i dag?

Vi har lige trykket på knappen for vores sommerkampagne, hvor du får alle vores onlinekurser med Annette til 50 % rabat med koden sommer2024 

Du finder bl.a. ‘Lær storytelling’, ‘Fra nervøsitet til Gennemslagskraft’, ‘Styrk din Stemme’ og mange flere her

 

Vil du have de 3 råd næste råd til at lande direkte i din indbakke? Så kan du skrive dig op til det næste nyhedsbrevet – og samtidig få vores gratis guide til at vinde dit publikum – her

 

Kærlig hilsen

Robert

[ARTIKULATION]