Sådan undgår du at glemme noget vigtigt, når du præsenterer og holder tale

Når du har skrevet noget ned, betyder det ikke, at du kan det. Derfor skal du bruge din hukommelse rigtigt, for at blive en fænomenal taler.

Vi laver typisk tekstfyldte slides til vores præsentation, fordi vi er bange for at ikke kan huske det hele. Det er der også stor risiko for, hvis vi ikke har fået vores egen hukommelse rigtigt med i forberedelsen.

3 fifs til at kunne huske det vigtigste

Derfor giver jeg dig her 3 afgørende fifs til din forberedelse, så du er sikker på, at du ikke glemmer det vigtigste. Og ved du hvad – hvis du får aktiveret din hukommelse, så vil du også kunne få aktiveret dit publikums – og det var vel hele pointen, at de gerne skulle kunne huske noget fra dit oplæg, ikke?
Langtidshukommelse versus korttidshukommelse

Det første du skal vide er, at der er forskel på korttids- og langtidshukommelse. Som navnene indikerer, skal vi helst have tingene i vores langtidshukommelse, for at vi kan nyde godt af dem i lang tid fremover. Andre ting behøver ikke at komme meget længere end korttidshukommelsen, fx hvornår jeg har tænkt mig at spise frokost i dag – det behøver jeg ikke at kunne huske om et par uger.

 

Få dine pointer ind i langtidshukommelsen

Det andet du skal vide er, at dine pointer ikke kommer ind i din langtidshukommelse, bare af den simple grund, at du har skrevet dem ned. På papir eller slides. De skal masseres ind.
Sådan husker du dine pointer på talerstolen

Det, du skal træne, for at kunne dine pointer, så du ikke glemmer noget vigtigt på den store dag er at:
– Have klarhed om, hvad pointerne er: 3 hovedpointer (evt. 5 eller 7 hvis du virkelig har brug for det)
– Have trænet din hjerne i at kunne finde dem frem fra hukommelsen

Sådan gør du:

GENTAG, GENTAG OG GENTAG IGEN
Rids pointerne og din storyline for din præsentation eller din tale op for dig selv flere gange. Uden at kigge på papiret. Når du sidder i bilen, i toget eller på cyklen. Her træner du at trække tingene fra din hukommelse og du bliver samtidig endnu mere skarp på, hvad det vigtigste egentlig er.

GIV DIN HUKOMMELSE DET, DEN VIL HAVE
Knyt dine pointer op på en historie eller eksempler (helst kun 3). Se eksemplerne for dig. Fortæl eksemplerne og historierne højt. Sæt evt. billeder på dine slides, der viser eksempel og historie, så dit publikum forstår pointen – og du lynhurtigt kan huske den!

TAL INDEN DU SKAL TALE
Sige tingene højt. Fortæl dine pointer og dit budskab: Til stueplanterne, din familie, kolleger, medarbejdere etc. (OG ikke kun 5 min før det går løs)
Hermed træner du ikke bare din hukommelse i at finde pointerne, du træner  at få dem formidlet i levende ord. Det gør det meget nemmere for dig at kunne det med bravour, når du skal formidle videre.

HUSK: LESS IS MORE!
Du SKAL træffe valgene om, hvad der er vigtigere end noget andet. Det hele kan ikke være med og det hele er ikke lige vigtigt. Fokusér på essensen. Konklusionen og fold den ud.

Vær skarp på pointerne, sæt eksempler på, tal

Ordet er dit! Kærlig hilsen

Annette

BRÆND IGENNEM TIL JOBSAMTALEN
Vil du blive bedre til at sælge dig selv? Til jobsamtalen? Til din næste kunde? Få mine bedste fifs til at sælge dig selv gratis her

 

VEND PRÆSTATIONSANGSTEN TIL GENNEMSLAGSKRAFT
Vil du blive fri af præstationsangst og nervøsitet og tale med gennemslagskraft? Jeg deler her mine bedste gode råd til at gå fra nervøsitet til gennemslagskraft, gratis

SKAB EN PRÆSENTATION, DER BLIVER HUSKET
Få min hjælp til at skære ind til benet og stå klar med en skarp præsentation der imponerer dit publikums hukommelse med speakercoaching.

ARTIKULATION