Har din passion ændret sig? Min har. Genfind din passion

En af mine klienter oplevede forleden, at hans motivation har ændret sig. Han har været leder i en række år, og opnået nogle imponerende resultater med hans afdeling af højt kvalificerede medarbejdere. Da han startede, var hans passion at gøre en forskel for andre mennesker. Det er den stadig. Der var i den seneste tid sket nogle ting i virksomheden der gjorde det tydeligt, at hans arbejdsplads ikke delte den værdi. Det smittede naturligt af på hans motivation og kommunikation, selvom han stadig gjorde sit bedste. Der er bare ting, vi ikke kan tænke os ud af. Værdier er nu engang værdier. Det blev tydeligt for ham, hvad der nu skulle ske.

MIN PASSION BLEV INSPIRERET AF YOGA

Jeg havde selv en lignende oplevelse for 4 år siden. Jeg var kommet hjem fra 5 uger i et yoga ashram (= yoga bootcamp) og oplevede at det føltes mærkeligt, at mit arbejdsliv og yogaliv var adskilt. Da gik det op for mig, at jeg ’blot’ skulle lade dem smelte lidt sammen. Pludselig kunne jeg se, hvor meget yogaen kunne give til det, jeg laver: Lige fra den dybe, frie vejrtrækning, der gør stemmen kraftfuld, til mentaltræningen, der hjælper os til at holde næsen i sporet, når vi står foran publikum. Hele min måde at tænke mundtlig kommunikation og præsentationsteknik ændrede sig også: Vi taler ikke for vores egen skyld (eller dem der har sendt os i byen). Vi taler for publikums skyld. Når vi taler fra denne motivation lytter publikum.

BRUG DIN PASSION  NÅR DU KOMMUNIKERER

Det er først når vi bliver bevidste om, hvor vores passion er henne, at vi kan bruge den aktivt: Til at få nye arbejds- og ansvarsområder, søge det rigtige sted hen og lede med integritet. Når vi har vores motivation og passion med i det vi gør og siger, bliver vores kommunikation meget bedre. Her skal vi ikke kæmpe for at finde den røde tråd i det, vi siger. Og vi fanger publikum med den gnist og gejst, der kommer ud med ordene.
Det skyldes, at når vi kommunikerer med passion, bliver vores kommunikation unik og du skiller dig ud fra mængden. Det betyder at dem, du taler til, langt lettere kan huske det, du sagde, og bruge det, efter du har talt. Der er faktisk ikke nogen grunde til ikke at kommunikere med passion!

Derfor er min invitation til dig: Hvad er du nysgerrig på lige nu?

Hvad motiverer dig, så du kan mærke det helt ind i knoglerne?

– Og hvordan kan du bruge det i din kommunikation? Til dit næste møde? Næste præsentation?

 

Tag ordet og del din passion – det er derfor du har den!

Kærlig hilsen Annette

1:1 SPEAKERCOACHING

Find din passion og brug den aktivt når du kommunikerer. 

Book en session med mig, hvor jeg guider dig til at finde det, du brænder for og gør dig klar til at kommunikere det med succes. 

Læs mere om speakercoaching og 360graders kommunikation for ledere

ONLINEKURSUS: FÅ JOBBET!

Bliv guidet igennem de øvelser og den træning der gør dig klar til at gå ud og sælge dig selv med succes! 

Med gnist og gennemslagskraft der får den helt rigtige til at ansætte dig.


 Læs mere om få jobbet her

GRATIS WEBINAR: HOLD DIT LIVS FESTTALE

På torsdag kl. 19 holder jeg webinaret Tal til festen og DU er inviteret med: Se med hjemme fra din egen stue og få guldkornene der gør din tale til en berigende oplevelse. Tilmeld dig på info@artikulation.dk

.
Læs mere om dette og de næste webinarer her


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *