YDELSER
ARTIKULATION rådgiver, træner og underviser enkeltpersoner og grupper i mundtlig kommunikation og præsentationsteknik på basis af en stærk retorisk og kommunikationsfaglig baggrund. Vi tilbyder rådgivning, workshops, procesfacilitering og foredrag skræddersyet til jeres behov. I kan henvende jer med et specifikt mål, eller vi kan arbejde mere generelt med at styrke jeres kompetencer som mundtlige formidlere. Vi hjælper alt fra videnmedarbejdere, der ønsker at blive bedre til at holde målrettede præsentationer, talspersoner der skal have medietræning, til ledere, der ønsker at motivere og sætte en helt bestemt dagsorden ved en større tale.
UDBYTTE
Du lærer, hvordan du brænder igennem med stærke målrettede budskaber til dine målgrupper. Du lærer hvordan du udarbejder og holder målrettede oplæg og PowerPoint præsentationer. Du bliver trænet, så du kommer derhen, hvor det føles godt at tage ordet og være på. Du får værktøjer, øvelser og træning, så du kommer til at fremstå troværdig, autentisk og powerfuld, når du kommunikerer. Kort sagt er målet at få det du siger, og måden du siger det på, med brug af præsentation, stemme, krop og budskab til at gå op i en højere enhed.
Det skyldes, at du lærer, hvordan du analyserer den situation, du skal kommunikere i, og planlægge din kommunikation, så den tjener dit formål og når din målgruppe. Derfor bidrager værktøjerne også til at forbedre din øvrige både mundtlige og skriftlige kommunikation. De vil derfor også bidrage til din kommunikation ved fx mus-samtaler og når du ønsker at tage ordet ved møder.
VIL DU/I LÆRE?:
- Hvordan du kommunikerer troværdigt, autentisk og nærværende
- Hvordan du håndterer og mindsker nervøsitet
- Hvordan du får et godt kropssprog, der understøtter det, du siger
- Hvordan du får en god stemmeføring, så du kan tale langsomt, tydeligt, klart, roligt og levende
- Hvordan du kommunikerer med energi
- Hvordan du får mere selvsikkerhed og ro når du ’er på’
- Hvordan du bliver frigjort fra manuskriptet
- Hvordan du finder fokus i det, du gerne vil sige?
- Hvordan du bruger en PowerPoint hensigtsmæssigt
- Hvordan du udarbejder en god struktur for dit oplæg og skærer budskaberne til
- Hvordan du målretter det, du vil sige til målgruppen
- Hvordan du får en stærk argumentation, så du kan flytte tilhørerne
Learning by doing
Fælles for alle vores forløb er, at de baserer sig på aktiv deltagelse og øvelser, så du som deltager flytter dig fra dit udgangspunkt og får styrke som taler og kommunikatør. Man bliver ikke en god taler af at høre andre tale. Man skal selv i ilden. Igen og igen. Gennem øvelser finder vi ud af, hvor den enkelte har brug for at blive styrket, og hvilke redskaber der skal til. Udgangspunktet er, at der altid er noget, der fungerer – hvad enten du er god til at tale højt og tydeligt, fremstå med høj troværdighed eller opleves som en engageret formidler. Det drejer sig om at blive opmærksom på det, der fungerer og skrue på det, som ikke fungerer.
Gennem korte oplæg om blandt andet retorik, mundtlig kommunikation, kropssprog, stemmetræning får I viden og indsigt i, hvad god mundtlig kommunikation er, og gennem praktiske øvelser og konkrete værktøjer får I kompetencerne til at blive hørt og brænde igennem. Ud fra en palet af værktøjer arbejder vi både med performance og selve indholdet i præsentationen.
Vores eneste krav er, at I ønsker at få sat fokus på jeres styrker og udviklingspotentialer som mundtlige kommunikatører og ønsker at tilegne jer nye værktøjer via aktiv træning.
Dansk er vores modersmål, men vi er også flydende på engelsk.
Skriv din kommentar