Frygten for scenen
Frygten for publikum,
Vi kender den alle: Frygten for at gå i sort, blive blank, at klappen går ned. Så her kommer nogle tips til at håndtere den og få den til at slippe sin magt.
Frygten for publikum,
Vi kender den alle: Frygten for at gå i sort, blive blank, at klappen går ned. Så her kommer nogle tips til at håndtere den og få den til at slippe sin magt.
Måske lægger du selv mærke til, at du under dit oplæg, flere gange my ryste på hovedet eller bruge hånden til at feje hår væk fra dit ansigt, når du taler. Måske lægger du ikke selv mærke til, at du gør det, fordi det er blevet en vane for dig. (Tro mig – jeg har haft mange på kursus, der først, når de så sig selv på video, fandt ud af, hvor meget de rystede på hovedet, for at feje hår væk, mens de prøvede at få et budskab ud over rampen til deres målgruppe.)
Lige nu!
Alt for mange af os har gået og suget maveskindet ind, men det har konsekvenser: Trækker du ikke vejret ordentligt, får din krop og celler ikke nok ilt, du vil føle dig mere træt end nødvendigt, og du bliver lettere nervøs og urolig før og under du fx skal holde et oplæg, en tale eller en Power-Point Præsentation. Uden en dyb vejrtrækning vil uroen og nervøsiteten sætte sig fast og først forsvinde efter oplægget er overstået.
Mærk og udvis ro, overblik og styrke når du kommunikerer.
I denne 5 minutters lydfil bliver du guidet igennem en groundingøvelse. Du får fat i din vejrtrækning og gjort den lang og rolig, så du kan tale roligt og højt. Du får kontakt til dine fødder, så du får følelsen af at stå godt, solidt og roligt i kommunikationssituationen.
Når vi holder oplæg og præsentationer, vil vi gerne virke rolige. Vi vil gerne have en god grounding og ro, som kan give os en god og naturlig kontakt til publikum. Vejen til at bevare roen, når du er på, går gennem:
Vejen til det gode oplæg, den gode præsentation, den gode tale, går gennem alle de her punkter! OG – så vil det, at du fra starten har sat dig ned og overvejet dem gøre, at du slipper for masser af timer, hvor du sveder foran power point programmet eller bruger masser af tid på at læse alt muligt, som måske er irrelevant. Brug minimum ti minutter på at overveje og lave en brainstorm på de her punkter. De er godt givet ud: Læs videre
Svedige hænder og rystende stemme. Alle har oplevet fornemmelsen! Nervøsitet er en naturlig reaktion, når vi bliver usikre på den situation, som vi er. Naturligt eller ej, er det dog aldrig rart. Læs, hvordan du styrer nervøsiteten, hvad end den opstår ved jeres ugentlige møde, til jobsamtalen eller hvis du har en eksamen lige om hjørnet.
Vil du lave en fantastisk power point? Så brug færre ord, men masser af fokus!
Ja, jeg ved, at det er trygt! At se på power pointen, hvor alt det, du gerne vil sige står, så du er sikker på, at du får sagt det hele.
Se video med Annette Bjerre Ryhede, der fortæller om, hvordan du får kontakt til publikum, taler på en god måde og håndterer afbrydelser:
Videoen er filmet og redigeret af journalist Sanne Maria Bjerno Jakobsen.
Et publikum der virker som om, de er totalt ligeglade med det, man siger, kan hurtigt trække al energien ud af dig som taler, og sende dig hjem med følelsen af: Hvad gjorde jeg galt?
Selvom det at tale med engagement og drive, have klare pointer og tale så målgruppen er med, kan få en langt – så har vi ikke altoverskyggende magt som talere! Det er meget svært at stille noget op overfor folk, der kun har fået tre timers søvn, fordi deres barn holdt dem vågne den halve nat/de har skændtes med ægtefællen, eller er stressede over det næste møde de skal til, som de mangler at forberede sig til, eller som simpelthen bare har holdningen: Det her er du ikke kvalificeret til at fortælle mig om!
Selvom vi måske gerne ville, så kan vi ikke tvinge folk til at lytte til det vi fortæller – vi kan kun lokke til det!
Som publikum er der ikke noget lettere, end at have en kritisk indstilling til det der bliver sagt og den der siger det. Det er det letteste i verden at læne sig tilbage og sige: Underhold mig – det er dit ansvar om jeg bliver fanget af det her!
Og til det vil jeg blot minde dig om: Har du gjort dit med at målrette dit oplæg til dem der sidder og lytter, stiller du fx spørgsmål undervejs for løbende at målrette det du siger til der hvor du er, og gør du det levende ved at bruge eksempler og tale i et sprog der er vedkommende for dem – ja så kan du ikke gøre meget mere! Så har du gjort det super godt!
Og faktisk skal vi også huske, at folk har forskellige måder at lytte på – det er de færreste, der ved, at man faktisk gør taleren bedre til at tale, ved at vise, at man lytter opmærksomt, ved at se på taleren, give udtryk for, at man hører, hvad vedkommende siger, frem for at lave kruseduller på éns blok. Men ofte hører folk tingene alligevel, de kan bare se sure ud imens, fordi er koncentrerede, eller se ud som om de har opmærksomheden vendt mod mange andre ting. Det er vigtigt at have in mente – og det behøver ikke at betyde, at de er uinteresserede, synes det man siger er irrelevant etc. Det samme kan være tilfældet hvis folk snakker undervejs, det kan også være fordi, det der bliver sagt giver dem en aha-oplevelse eller erkendelse, de simpelthen MÅ dele med sidemanden.
Så derfor: Husk at passe på dig selv: Ikke alt hvad dit publikum udtrykker handler om dig. Og husk at vi ikke har uindskrænket magt – det er deres eget valg, om de vil lytte.