Mærk og udvis ro, overblik og styrke når du kommunikerer.

I denne 5 minutters lydfil bliver du guidet igennem en groundingøvelse. Du får fat i din vejrtrækning og gjort den lang og rolig, så du kan tale roligt og højt. Du får kontakt til dine fødder, så du får følelsen af at stå godt, solidt og roligt i kommunikationssituationen.

Læs videre

Det kræver mod, at stille sig op foran andre og tale. Det gør det, fordi det for langt de fleste af os medfører, at vi, inden vi skal på, eller mens vi er på, vil mærke uro, nervøsitet eller anspændthed. Og det er ikke lige de sjoveste sideeffekter ved at give noget videre via mundtlig kommunikation.

Læs videre

Når vi holder oplæg og præsentationer, vil vi gerne virke rolige. Vi vil gerne have en god grounding og ro, som kan give os en god og naturlig kontakt til publikum. Vejen til at bevare roen, når du er på, går gennem:

Læs videre

Vejen til det gode oplæg, den gode præsentation, den gode tale, går gennem alle de her punkter! OG – så vil det, at du fra starten har sat dig ned og overvejet dem gøre, at du slipper for masser af timer, hvor du sveder foran power point programmet eller bruger masser af tid på at læse alt muligt, som måske er irrelevant. Brug minimum ti minutter på at overveje og lave en brainstorm på de her punkter. De er godt givet ud: Læs videre

Se video med Annette Bjerre Ryhede der fortæller om, hvordan du forbereder et oplæg der rammer din målgruppe:

Videoen er filmet og redigeret af journalist Sanne Maria Bjerno Jakobsen.

Et publikum der virker som om, de er totalt ligeglade med det, man siger, kan hurtigt trække al energien ud af dig som taler, og sende dig hjem med følelsen af: Hvad gjorde jeg galt?

Selvom det at tale med engagement og drive, have klare pointer og tale så målgruppen er med, kan få en langt – så har vi ikke altoverskyggende magt som talere! Det er meget svært at stille noget op overfor folk, der kun har fået tre timers søvn, fordi deres barn holdt dem vågne den halve nat/de har skændtes med ægtefællen, eller er stressede over det næste møde de skal til, som de mangler at forberede sig til, eller som simpelthen bare har holdningen: Det her er du ikke kvalificeret til at fortælle mig om!

Selvom vi måske gerne ville, så kan vi ikke tvinge folk til at lytte til det vi fortæller – vi kan kun lokke til det!

Som publikum er der ikke noget lettere, end at have en kritisk indstilling til det der bliver sagt og den der siger det. Det er det letteste i verden at læne sig tilbage og sige: Underhold mig – det er dit ansvar om jeg bliver fanget af det her!

Og til det vil jeg blot minde dig om: Har du gjort dit med at målrette dit oplæg til dem der sidder og lytter, stiller du fx spørgsmål undervejs for løbende at målrette det du siger til der hvor du er, og gør du det levende ved at bruge eksempler og tale i et sprog der er vedkommende for dem – ja så kan du ikke gøre meget mere! Så har du gjort det super godt!

Og faktisk skal vi også huske, at folk har forskellige måder at lytte på – det er de færreste, der ved, at man faktisk gør taleren bedre til at tale, ved at vise, at man lytter opmærksomt, ved at se på taleren, give udtryk for, at man hører, hvad vedkommende siger, frem for at lave kruseduller på éns blok. Men ofte hører folk tingene alligevel, de kan bare se sure ud imens, fordi er koncentrerede, eller se ud som om de har opmærksomheden vendt mod mange andre ting. Det er vigtigt at have in mente – og det behøver ikke at betyde, at de er uinteresserede, synes det man siger er irrelevant etc. Det samme kan være tilfældet hvis folk snakker undervejs, det kan også være fordi, det der bliver sagt giver dem en aha-oplevelse eller erkendelse, de simpelthen MÅ dele med sidemanden.

Så derfor: Husk at passe på dig selv: Ikke alt hvad dit publikum udtrykker handler om dig. Og husk at vi ikke har uindskrænket magt – det er deres eget valg, om de vil lytte.

Ja, det er ikke altid vi kan høre hvad andre siger. Men det er heller ikke altid at vi lytter. Og der er der gode grunde til. Vi har hovedet fuld af, hvad vi selv gerne vil spille ind med til mødet, med den pointe vi lige glemte at få med, eller andre ting og distraktione der optager os. Og det gør det svært at lytte ordentligt på andre, og til stor frustration!

Vi kender det jo selv: Vi har lige sagt det til mødet, vi selv havde af inspark til det der blev diskuteret, og fem minutter efter hører vi en anden, sige præcis det samme! Det er irriterende! Men jeg vil vove at påstå, at det er meget sjældent at folk gør det  med vilje – personen tænkte bare det samme som du gjorde, og havde hovedet fuldt af, at gerne ville sige det, og sad og tænkte på, hvordan det skulle siges, og hørte derfor ikke efter, hvad du sagde. For det ER utrolig svært både at lytte til ens eget hoved og til det andre siger samtidig. Ligesom vi ikke kan lytte og læse samtidig er det svært at tænke og lytte samtidig. Hvis vi også er usikre på, hvordan det, vi vil spille ind med, bliver modtaget, er det endnu sværere at lytte godt på andre.

What to do?

• Ha’ kuglepen og papir med. Skriv det du gerne vil sige ned, når du tænker på det.  Gerne bare i stikord. Det giver plads i din arbejdshukommelse så du bedre kan lytte til det de andre siger, for du behøver ikke at være bange for at du glemmer det – du har nemlig lige skrevet det ned – det er på papiret. Gør det allerhelst inden mødet – brug 1-2. minutter på at skrive ned i stikord, hvad du har af kommentarer og input til dagsordenen.
• Vend din opmærksomhed mod de andre og hvad de siger. Er du optaget af tanker om indkøb, skænderiet med kæresten eller hvor du skal hen på ferie næste gang, så anerkend det – grib fat i tanken, men slip den så også igen. Læg mærke til, at det er det du tænker på, men slip det så igen. Som mennesker har vi hele tiden tanker – det kan vi ikke slukke – det er der heller ikke nogen grund til. Men slip tankerne og vend fokus tilbage til mødet, til det de andre siger. Igen og igen. Hver gang du kan mærke, at du tænker på andre ting, så slip det og træk dig selv tilbage til det der foregår lige nu. Vend din opmærksomhed mod den der taler, kig på vedkommende. Så er det ofte lettere at lytte og følge med i det der bliver sagt.

Har du prøvet, efter du har holdt et oplæg, eller har undervist, at du føler dig træt i stemmen? Du har faktisk ikke rigtig lyst til at sige noget? Du føler dig måske lidt hæs eller øm i halsen? Så overanstrenger du din stemme.

- Få her et par øvelser og fif til at passe bedre på din stemme, til at kunne tale højt uden at overanstrenge den og til at få en rundere og behagelige klang i stemmen.

Når vi taler – og især når vi holder oplæg – arbejder vores stemme, vores kæber og vores hals. Men vi skal også have musklerne langt nede i kroppen og nede i maven med. Det er her kilden til den stærke – og samtidig runde – stemme sidder.

Træk vejret fra maven – først og fremmest er det vigtigt at få vejrtrækningen helt ned i maven, da du har brug for luft til at  kunne tale. Øv dig i det – maven ud, brystet går op, og pust langsomt ud. Inden du skal holde et oplæg, så få vejrtrækningen langt ned i maven og gør den rolig så godt du kan, det er også med til at nedsætte nervøsiteten og give dig en ro der vil smitte af på oplægget –>det bliver rarere for tilhørerne at lytte til din stemme.

Træk også vejret dybt under oplægget, tag en pause når du går fra en pointe til en anden, hvor du trækker vejret helt ned i maven. Det giver samtidig tilhørerne mulighed for, at lade det, du lige sagde, synke ind.

Mærk din krop. Stemmen skal komme helt nede fra maven af, da det er musklerne hernede der rummer kilden til den stærke stemme. Når du øver dig, så tag en hånd på maven. Tal, og tænk på at stemmen skal komme helt dernede fra. Grunden til, at vi bliver hæse er, at vi lader struben og kæben gøre hele arbejdet, og så overanstrenger vi de to ting. Når du får stemmen ’dybere ned i kroppen’, kan du mærke, at du ikke behøver at spænde i stemmen, og du behøver heller ikke at råbe! Det er slet ikke nødvendigt. Tænk også på, at gøre din stemme lidt dybere.

Forestil dig fx julemandens runde stemme, når han siger ’hohoho …’ eller Edith Piafs ‘NOOOOOOOOON’ (je ne regrette rien…), læg hånden på maven, bøj eventuelt lidt i knæene, mærk ned i kroppen, træk vejret dybt ind, og sig hohoho’, og/eller ‘nooooon (med den å’agtige lyd), slap af i kæberne og i halsen (struben) og mærk stemmen der kommer nede fra maven. Mærk bevægelsen i maven, når den arbejder for at sige ’hoho’ lydene, mærk vejrtrækningen.

Sig fx også vokallyde, for at lære din egen stemme at kende, hvordan den arbejder nede fra kroppen af og kommer ud, og lær at kende, hvordan det føles, når lyden kommer uden at du spænder i hals og kæber. Og så er det selvfølgelig træning, at øve det op, og træne de muskler, der giver stemme ’fra kroppen af’, stærkere.

Og så er det aldrig en dårlig idé, at varme op, i bilen på vej til arbejde, på kontoret eller toilettet, inden du skal tale. Det er jo heller ikke for sjov, at skuespillere, sangere og tv-værter varmer stemmen op, inden de skal på ….

Slap af i kæber og hals. For at mærke forskellen, kan det hjælpe, at spænde af i kæber og hals: start med at massere dine kæber, gab, leg at du er en ko, der tygger drøv, så kan du mærke spændingerne i kæbe-partiet. Masser kæberne med hænderne, blidt og så det løsner.

For at spænde af i halsen: placér tungen bag fortænderne i undermunden, og gab, uden at åbne munden og med tungen der, så kan du mærke, at det strækker lidt ud. Det gør lyden fra stemmebåndene lidt runderne, fordi de får lov at slappe lidt af, og det er rart

Skal du være toastmaster og eller holde tale ved et bryllup?

Så er her de bedste tips til de gode taler og indlæg og den formelle talerække.

Tal fra hjertet
De taler der for alvor brænder igennem, og som jeg selv personligt kan huske mange mange år efter, er dem der kom fra hjertet! Man kan ikke fake autenticitet, og man kan ikke sige noget, der gør indtryk, hvis ordene er afkoblet den der siger dem. Ja det kan betyde, at der kommer en lille tåre undervejs, men jo stærkere en oplevelse bliver det for dig som taler og dem der lytter, fordi du får sagt det, du rigtig gerne vil fortælle dem. Og får alle der hører talen, er der ingen tvivl om, at du mener det, du siger.

Ja klart – vi er bange for, at vi ikke kan styre det, og ikke komme igennem talen. Derfor er talen til brylluppet, eller andre store fester, heller ikke stedet at afsløre dybe hemmeligheder eller give en negativ kommentar med på vejen. Fester er til for at fejre det gode, og har du ikke noget godt at sige, så lad være med at holde tale.

For her er vi inde på noget centralt: For at holde en tale fra hjertet, er vi også nødt til at forholde os til de følelser, vi har for dem vi skal tale til. Det gælder om at mærke dem og høre hvad de har at sige. Oftest finder vi jo så, så glædeligt ud af, at der er rigtig mange positive følelser, som vi ikke i hverdagen går og udtrykker overfor hinanden, og så er festtalen et oplagt sted at markere, hvad den eller dem der skal fejres, betyder for os. Det er dét, der er med til at gøre dagen helt unik for både dem der bliver fejret og dem der er gæster.

Det skyldes også, at vi, selvom talen ikke er til os, spejler os i det der bliver sagt, mærker de følelser der er til stede i det, og måske lader vi os inspirere af nogle af de ting der bliver sagt i talen.

Så til din forberedelse:

Sådan laver du en tale hvor du har hjertet med

Sæt dig ned med et stykke papir og mærk efter hvad dem, eller den, du skal holde tale til, betyder for dig. Hvad for nogle særlige oplevelser har I haft sammen? Hvad har personen hjulpet dig med, sagt til dig og givet dig i livet? Skriv stikordene ned, fx i en brainstorm, som et mind map. Hvad kommer frem når du tænker på personen eller personerne? Hvis det er svært at komme i gang, så lav en non-stop writing over, hvad de eller den, du skal holde tale, gør dem til noget særligt som personer, og hvad de betyder for dig.

Når du nu har en masse stof, kan du begynde at strukturere det. Måske vil du starte med at tale om de ting, der for dig definerer de her mennesker og gør dem særlige, og så langsomt kan du arbejde dig ind på, hvad de betyder for dig. Bruger du eksempler og historier, så hav med, hvad pointen er med de eksempler, giv din fortolkning af dem, for det er det, der gør talen personlig og til dit særlige bidrag til dem talen er til.

Centrer din tale, eksempler m.m., omkring tre hovedpointer, og slut af med dit hovedbudskab til dem. Og det behøver ikke at være så højtflyvende. Det er nemlig ofte at, ’derfor er jeg utrolig stolt af dig’, ’derfor elsker jeg dig så utrolig højt’ eller ’og derfor er det så dejligt at være I jeres selskab, og det gør mig så utrolig glad, at I har fået hinanden her i dag’.

Skal du være toastmaster?

Som toasmaster er det selvfølgelig din opgave, at guide gæster og værter sikkert gennem en dejlig aften. Som tidligere tjener er det vigtigt at sige: Husk hele tiden at koordinere med køkkenet! Placér indslagene efter, hvordan du ved at det vil passe værtsparret og så der kommer et godt miks af sange, taler m.m.

Bliv nævnt i invitationen, så folk kan kontakte dig om, at de kommer med et indslag, så du kan forberede dig i god tid inden selve dagen, og ikke under voldsomt tidspres under middagen.

Der er selvfølgelig en formel talerrække ved bryllupper, men hvis det er noget dit værtspar kan lide, så lav fx om på rækkefølgen, sådan som du synes det passer bedst. Personligt synes jeg at det er fjollet, at bruden, hvis hun vil holde tale, kommer langt nede i rækken. Hvorfor ikke lige efter gommen, da de to taler jo hører sammen? Tænk over hvordan det passer bedst, fx ved at du ved lidt om, hvad de forskellige talere vil sige. Dette er også en god hjælp til at hjælpe folk – i god tid inden den store dag – med at komme i gang med at tænke over, hvad de vil sige. Og du kan hjælpe dem, der er i vildrede, ved at spørge; hvad vil du rigtig gerne sige til dem?

Som toastmaster vil du typisk præsentere dig, efter at du er blevet præsenteret og sige noget om, hvordan du regner med at styre programmet, måske takke for æren og sige noget kort til brudeparret. Du er den der sætter rammen, og kan også lægge stilen ved at lægge ud med at hylde brudeparret, sige noget om hvad du mener gør dem særlige, og at det er I alle glade for at fejre i dag. Du er jo nemlig også på en måde en repræsentant for hele selskabet, og kan lægge ekstra skål ind for værten(erne) og sætte stemningen og atmosfære. Typisk vil du også holde tale undervejs, og som afslutning på aftenen, kan du sige noget, der rammer hele aftenen ind. Så forbered også hvad du vil sige til sidst, som en sidste hyldest. Du kan selvfølgelig moderere det efter hvad der er blevet sagt og sket i løbet af aftenen. Men at du har tænkt over, hvad du vil sige til sidst på forhånd, er med til at give dig ro omrking det undervejs.

Tager I den formelle, og sikre vej, er rækkefølgen:

Bryllupstalerækken

1. Værten (som typisk er gommen selv eller brudens far eller mor). Der bliver budt velkommen, og toastmasteren præsenteres. 

2. Toastmasteren  – præsenterer sig selv, fortæller om aftenen etc.   

3. Brudens far.
4. Brudgommen.
5. Forlover.
6. Brudgoms far.
7. Bruden (hvis hun vil)

Herefter kommer folk i rækkefølge efter, hvor tæt de er på parret.