Vejen til det gode oplæg, den gode præsentation, den gode tale, går gennem alle de her punkter! OG – så vil det, at du fra starten har sat dig ned og overvejet dem gøre, at du slipper for masser af timer, hvor du sveder foran power point programmet eller bruger masser af tid på at læse alt muligt, som måske er irrelevant. Brug minimum ti minutter på at overveje og lave en brainstorm på de her punkter. De er godt givet ud: Læs videre

-     dengang jeg holdt tale til min datters 30 års fødselsdag, hun blev så glad!

-     dengang jeg fortalte mine medarbejdere om vores kommende julefrokost, vi grinte alle sammen!

-     Da jeg var til min sidste jobsamtale, vi svingede bare!

Tænk på sidst hvor du kommunikerede, og det bare gik helt vildt godt! Og tænk så på – hvad det var, der gjorde, at det gik så godt?

Var det fordi, du var afslappet? Der var ikke noget på spil? Fordi du kendte de andre? Fordi det skete helt spontant, eller var nøje planlagt? Fordi du virkelig havde noget på hjerte – eller hvad var det?

Grundene er mange, og er også forskellige fra situation til situation, men de er vigtige. De er vigtige, fordi de fortæller dig, hvad det er, der gør, at du star tilbage med oplevelsen af, at din kommunikation med andre gik rigtig godt!

Skriv gerne grundene ned, så du kan tage dem frem, næste gang du har brug for det, så du får endnu flere succesoplevelser! Så kan du bruge det aktivt, fordi du ved, hvad der gør forskellen for dig. Og du vil med tiden blive bedre og bedre til at vide, hvad du har brug for, i den enkelte situation både før du skal kommunikere men også under.

Målgruppe, målgruppe, målgruppe …

Hvem er de egentlig, dem du skal tale til til en konference, et gå-hjem-møde, en salgspræsentation - eller dine egne medarbejdere? Hvad er dine kolleger eller medarbejdere interesserede i, når du skal give dem en status på det projekt du sidder med? Hvad fanger dem, du skal undervise i brugen af sociale medier, førstehjælp eller arbejdsmiljøregler?

Jeg falder selv utroligt let i fælden med, at fortælle ‘om’ noget, for nogen, i stedet for at prøve at ramme mere direkte ind i det, de er optagede af.

Nuvel, man ved ikke altid på forhånd lige hvor andre er – men man kan finde ud af det. Det kan man gøre på forhånd ved at researche, spørge – ‘hey, kollega’, når jeg nu i morgen på mødet skal fortælle om ‘det’ og ‘det’, hvad har du så mest brug for at blive opdateret omkring?’ Eller hvis man er rigtig sej, starter man sit oplæg ved først at spørge folk: ‘Hvorfor er du kommet for at høre dette oplæg?’ og videre: ‘Er det det samme der har tiltrukket jer andre?’ Så får du fra starten et rigtigt godt pejlemærke på, hvor de er henne, og hvad du i hvet fald skal komme ind på, for ikke at tabe deres opmærksomhed.  Samtidig har du også engageret dem fra starten – det er så rart som publikum at blive engageret, fordi så oplever man en kontakt til dem der taler, man føler, at man bliver hørt på, og så er velvilligheden overfor taleren meget større. Og min påstand er, at man husker meget mere af det der blev sagt, fordi det der sker, når man bliver inddraget er, at man meget mere aktivt forholder sig til det, der bliver sagt, end hvis man bare passivt sidder og lytter og ‘tager imod’.

Men der er også en anden øvelse du kan lave, på forhånd, der også vil hjælpe dig til at spore dig ind på dit publikum.

• Sæt dig ned, og tænk over hvem din målgruppe er.
• Se dem for dig. Hvem er de? beskriv dem. Se for dig den rygsæk de alle har med sig om hvem de er, hvad de laver, tidligere erfaringer etc.
• Beskriv deres interesser, hvad de interesserer sig for, hvad de brænder for. Det vil give dig et indtryk af deres verden og hvor de er henne, og hvad du så kan bruge af eksempler, sprog, stil og historier som rammer ind i deres verden, så oplægget bliver relevant for dem.
• Tænk så over: Hvad vil de kunne bruge det du siger til? Og gør det tydeligt for dem, i dit oplæg: Hvad er det helt konkret, du mener, at de kan bruge det til?

Selvfølgelig kan du aldrig helt vide præcist, hvem de er, hvor de er henne mentalt, og hvad hver enkelt vil kunne bruge det til. Men har du gjort dig tanker om det inden, bliver dit oplæg meget mere nærværende og relevant for dem du taler til. Og gør du det klart, hvad de kan få ud af dit oplæg, er chancen for, at det bliver tydeligt for dem, meget større end hvis du ikke havde tænkt over det.

Skal du være toastmaster og eller holde tale ved et bryllup?

Så er her de bedste tips til de gode taler og indlæg og den formelle talerække.

Tal fra hjertet
De taler der for alvor brænder igennem, og som jeg selv personligt kan huske mange mange år efter, er dem der kom fra hjertet! Man kan ikke fake autenticitet, og man kan ikke sige noget, der gør indtryk, hvis ordene er afkoblet den der siger dem. Ja det kan betyde, at der kommer en lille tåre undervejs, men jo stærkere en oplevelse bliver det for dig som taler og dem der lytter, fordi du får sagt det, du rigtig gerne vil fortælle dem. Og får alle der hører talen, er der ingen tvivl om, at du mener det, du siger.

Ja klart – vi er bange for, at vi ikke kan styre det, og ikke komme igennem talen. Derfor er talen til brylluppet, eller andre store fester, heller ikke stedet at afsløre dybe hemmeligheder eller give en negativ kommentar med på vejen. Fester er til for at fejre det gode, og har du ikke noget godt at sige, så lad være med at holde tale.

For her er vi inde på noget centralt: For at holde en tale fra hjertet, er vi også nødt til at forholde os til de følelser, vi har for dem vi skal tale til. Det gælder om at mærke dem og høre hvad de har at sige. Oftest finder vi jo så, så glædeligt ud af, at der er rigtig mange positive følelser, som vi ikke i hverdagen går og udtrykker overfor hinanden, og så er festtalen et oplagt sted at markere, hvad den eller dem der skal fejres, betyder for os. Det er dét, der er med til at gøre dagen helt unik for både dem der bliver fejret og dem der er gæster.

Det skyldes også, at vi, selvom talen ikke er til os, spejler os i det der bliver sagt, mærker de følelser der er til stede i det, og måske lader vi os inspirere af nogle af de ting der bliver sagt i talen.

Så til din forberedelse:

Sådan laver du en tale hvor du har hjertet med

Sæt dig ned med et stykke papir og mærk efter hvad dem, eller den, du skal holde tale til, betyder for dig. Hvad for nogle særlige oplevelser har I haft sammen? Hvad har personen hjulpet dig med, sagt til dig og givet dig i livet? Skriv stikordene ned, fx i en brainstorm, som et mind map. Hvad kommer frem når du tænker på personen eller personerne? Hvis det er svært at komme i gang, så lav en non-stop writing over, hvad de eller den, du skal holde tale, gør dem til noget særligt som personer, og hvad de betyder for dig.

Når du nu har en masse stof, kan du begynde at strukturere det. Måske vil du starte med at tale om de ting, der for dig definerer de her mennesker og gør dem særlige, og så langsomt kan du arbejde dig ind på, hvad de betyder for dig. Bruger du eksempler og historier, så hav med, hvad pointen er med de eksempler, giv din fortolkning af dem, for det er det, der gør talen personlig og til dit særlige bidrag til dem talen er til.

Centrer din tale, eksempler m.m., omkring tre hovedpointer, og slut af med dit hovedbudskab til dem. Og det behøver ikke at være så højtflyvende. Det er nemlig ofte at, ’derfor er jeg utrolig stolt af dig’, ’derfor elsker jeg dig så utrolig højt’ eller ’og derfor er det så dejligt at være I jeres selskab, og det gør mig så utrolig glad, at I har fået hinanden her i dag’.

Skal du være toastmaster?

Som toasmaster er det selvfølgelig din opgave, at guide gæster og værter sikkert gennem en dejlig aften. Som tidligere tjener er det vigtigt at sige: Husk hele tiden at koordinere med køkkenet! Placér indslagene efter, hvordan du ved at det vil passe værtsparret og så der kommer et godt miks af sange, taler m.m.

Bliv nævnt i invitationen, så folk kan kontakte dig om, at de kommer med et indslag, så du kan forberede dig i god tid inden selve dagen, og ikke under voldsomt tidspres under middagen.

Der er selvfølgelig en formel talerrække ved bryllupper, men hvis det er noget dit værtspar kan lide, så lav fx om på rækkefølgen, sådan som du synes det passer bedst. Personligt synes jeg at det er fjollet, at bruden, hvis hun vil holde tale, kommer langt nede i rækken. Hvorfor ikke lige efter gommen, da de to taler jo hører sammen? Tænk over hvordan det passer bedst, fx ved at du ved lidt om, hvad de forskellige talere vil sige. Dette er også en god hjælp til at hjælpe folk – i god tid inden den store dag – med at komme i gang med at tænke over, hvad de vil sige. Og du kan hjælpe dem, der er i vildrede, ved at spørge; hvad vil du rigtig gerne sige til dem?

Som toastmaster vil du typisk præsentere dig, efter at du er blevet præsenteret og sige noget om, hvordan du regner med at styre programmet, måske takke for æren og sige noget kort til brudeparret. Du er den der sætter rammen, og kan også lægge stilen ved at lægge ud med at hylde brudeparret, sige noget om hvad du mener gør dem særlige, og at det er I alle glade for at fejre i dag. Du er jo nemlig også på en måde en repræsentant for hele selskabet, og kan lægge ekstra skål ind for værten(erne) og sætte stemningen og atmosfære. Typisk vil du også holde tale undervejs, og som afslutning på aftenen, kan du sige noget, der rammer hele aftenen ind. Så forbered også hvad du vil sige til sidst, som en sidste hyldest. Du kan selvfølgelig moderere det efter hvad der er blevet sagt og sket i løbet af aftenen. Men at du har tænkt over, hvad du vil sige til sidst på forhånd, er med til at give dig ro omrking det undervejs.

Tager I den formelle, og sikre vej, er rækkefølgen:

Bryllupstalerækken

1. Værten (som typisk er gommen selv eller brudens far eller mor). Der bliver budt velkommen, og toastmasteren præsenteres. 

2. Toastmasteren  – præsenterer sig selv, fortæller om aftenen etc.   

3. Brudens far.
4. Brudgommen.
5. Forlover.
6. Brudgoms far.
7. Bruden (hvis hun vil)

Herefter kommer folk i rækkefølge efter, hvor tæt de er på parret.