Når dommerne i X-factor siger, at deltagerne skal gøre andres kendte sange til ’deres egen’, så er det ikke for sjov! For når vi kopierer andres stil, så bliver det meget nemt utroværdigt. Det er fordi det kommer til at virke påklistret og uægte. Sådan er det også når du indtager rummet og taler. Vi kan sagtens – med god grund – lade os inspirere af dem. vi synes er rigtig gode til at få folk med, få dem til at grine og til at tale levende. Men kopierer vi deres stil falder det til jorden. Det skyldes at energien bliver brugt på at gøre som de gør, i stedet for, hvordan du selv gør. Så forsvinder du selv ud af det, og det kan mærkes. Det kan simpelthen mærke, at du, som den du er, ikke er til stede i det du siger. Derfor – lær din egen stil at kende. Leg med det, prøv forskellige ting af, og find ud af hvilken måde du har det godt med, at ’være på’ på.

Fortvivl ikke, det er der rigtig mange af os der gør! Men vi kan alle lære at tale langsommere, det handler ‘bare’ om at bryde vanen, og det gør man ved at øve sig rigtig meget i at tale langsommere. Nogle mener, man skal gøre noget nyt mindst 33 gange, før det bliver den nye vane, andre mener at vi skal gøre noget nyt op til hundrede gange, før det bliver en vane. Ligegyldigt hvad siger tallene noget om, at det kræver tid og energi at gøre noget andet end det vi plejer. Vi kan ikke omprogrammere os selv, men ved at øve det nye kan vi bryde gamle vaner.

• Sæt det fx som et mål i starten af din dag: I dag vil jeg træne og øve mig på at tale langsommere. Tal så langsommere hver gang du åbner munden. Til møde, når du taler med kollegerne over skrivebordet, i telefon, med dine børn etc.

Du vil højst sandsynligt føle dig lidt fjollet i begyndelsen, fordi det føles uvant at gøre noget andet end du plejer. Det er helt normalt. Bare fortsæt med at øve dig, efterhånden kommer dte til at føles mere naturligt.

Det er ligesom alt andet nyt vi ønsker at lære: Det kræver øvelse, og så er det vigtigt at pointere, at det er lettere at lære nye ting, hvid man bliver støttet i sine fremskridt. Med andre ord: Når det går godt, og du fx får talt lidt langsommere, så ros og støt dig selv. Hvis du så glemmer det igen og igen kommer til at tale hurtigt, så undlad at slå dig selv oven i hovedet for det. Træk dig bare tilbage til det igen, ‘nåe, ja, jeg ønsker at at tale langsommere, så både min egen hjerne og mit publikums hjerne bedre kan følge med!

Hvorfor skal man tale ’langsomt’?
Det skal man, fordi det er svært for hjernen at følge med, når man taler meget hurtigt. Både din egen med også dine modtageres hjerner. Når du taler langsommere kan du både nå at tænke, samtidig med at du taler, du kan lettere få dig selv med i det du siger, fordi du ikke bare ’lirer af’, og du kan derfor få en meget bedre kontakt med dit publikum undervejs. Det gør det også lettere for dig at svare fyldestgørende på de spørgsmål du eventuelt får undervejs. Samtidig gør du dit publikum en kæmpe tjeneste ved at tale langsommere. At tale langsomt betyder ikke, at du skal gøre ordene kedelige, og pludselig holde op med at tale højt, tydeligt, artikulere og betone vigtige ord i det du siger, men at du taler i et tempo så det du siger, kan nå at synke ind hos dem du taler til.

Held og lykke med træningen.

Se video med Annette Bjerre Ryhede, der fortæller om, hvordan du  får kontakt til publikum, taler på en god måde og håndterer afbrydelser:

Videoen er filmet og redigeret af journalist Sanne Maria Bjerno Jakobsen.

Ja, det er ikke altid vi kan høre hvad andre siger. Men det er heller ikke altid at vi lytter. Og der er der gode grunde til. Vi har hovedet fuld af, hvad vi selv gerne vil spille ind med til mødet, med den pointe vi lige glemte at få med, eller andre ting og distraktione der optager os. Og det gør det svært at lytte ordentligt på andre, og til stor frustration!

Vi kender det jo selv: Vi har lige sagt det til mødet, vi selv havde af inspark til det der blev diskuteret, og fem minutter efter hører vi en anden, sige præcis det samme! Det er irriterende! Men jeg vil vove at påstå, at det er meget sjældent at folk gør det  med vilje – personen tænkte bare det samme som du gjorde, og havde hovedet fuldt af, at gerne ville sige det, og sad og tænkte på, hvordan det skulle siges, og hørte derfor ikke efter, hvad du sagde. For det ER utrolig svært både at lytte til ens eget hoved og til det andre siger samtidig. Ligesom vi ikke kan lytte og læse samtidig er det svært at tænke og lytte samtidig. Hvis vi også er usikre på, hvordan det, vi vil spille ind med, bliver modtaget, er det endnu sværere at lytte godt på andre.

What to do?

• Ha’ kuglepen og papir med. Skriv det du gerne vil sige ned, når du tænker på det.  Gerne bare i stikord. Det giver plads i din arbejdshukommelse så du bedre kan lytte til det de andre siger, for du behøver ikke at være bange for at du glemmer det – du har nemlig lige skrevet det ned – det er på papiret. Gør det allerhelst inden mødet – brug 1-2. minutter på at skrive ned i stikord, hvad du har af kommentarer og input til dagsordenen.
• Vend din opmærksomhed mod de andre og hvad de siger. Er du optaget af tanker om indkøb, skænderiet med kæresten eller hvor du skal hen på ferie næste gang, så anerkend det – grib fat i tanken, men slip den så også igen. Læg mærke til, at det er det du tænker på, men slip det så igen. Som mennesker har vi hele tiden tanker – det kan vi ikke slukke – det er der heller ikke nogen grund til. Men slip tankerne og vend fokus tilbage til mødet, til det de andre siger. Igen og igen. Hver gang du kan mærke, at du tænker på andre ting, så slip det og træk dig selv tilbage til det der foregår lige nu. Vend din opmærksomhed mod den der taler, kig på vedkommende. Så er det ofte lettere at lytte og følge med i det der bliver sagt.

Det kan du til Cph Talks, som er en samtalefestival der over d. 23.-25, september spreder sig over hele København! Du kan møde de berigende samtaler i bus 3A, på Bibendum, i Vesterbro Ungdomsgård og i Elefantporten på Carlsberg, hvor ARTIKULATION lørdag d. 25. september kl. 13:00-15:00 afholder workshopen ‘En god taler er en god lytter – lær at formidle så du får modtageren med’ – helt Gratis!!!

Læs mere om det fantastiske initiativ som startede med én mand der havde en drøm, og tilmeld dig workshoppen her

Vil du på kursus eller deltage i en workshop? Så find et åbent kursus eller læs om de workshops og kurser jeg tilbyder her

Se, jeg har allerede dit firmanavn på, skriv med mig og se hvor fint det går!”

Sådan dumpede en kuglepen ind ad min brevsprække den anden dag. Den blev fulgt af et brev, der opfordrede mig til at opleve kuglepennen.  Et par dage forinden havde jeg til en veninde, udbrudt ’det, der, det skal du holde foredrag om’, da hun, på baggrund af sin fireårige psykoterapeut-uddaannelse fortalte mig om, hvordaan sindet hænger sammen og fungerer, og hvorfor vi derfor opfatter verden som vi gør og gør som vi gør i forskellige situationer. Og ikke mindst: Hvad der så skal til for at lære nyt og opnå forandring i ens liv.

Da hun fortalte og tegnede og forklarede, så lyste hun, og jeg kunne mærke hendes engagement. Samtidig kom hun med så mange guldkorn, så der var rigtig mange ting der gik op for mig om, ’nåe ja, det giver da god mening at vi derfor går rundt og får det sådan og sådan når der sker sådan og sådaan’, men samtidig blev det også ekstremt tydeligt, hvad det så var, man ville kunne få ud af, at gå i terapi hos hende.

Og derfor skulle hun holde foredrag om det, så potentielle kunder, inden de køber noget, kan få lov at opleve det det hele handler om, inden de køber varen.

Fælles for de to eksempler er, at ved begge får jeg lov at mærke og OPLEVE produktet inden jeg køber det. Jeg får en positiv oplevelse, og det gør en kæmpe forskel. Derfor betyder det personlige møde, med dem man overvejer at købe noget af, og det man ønsker at købe, så utrolig meget.

Budskabet bliver i begge tilfælde så tydeligt som overhovedet muligt – jeg står allerede med kuglepennen foran mig, og til foredraget oplever jeg hende, og den viden og erfaring, der ligger til grund for, om jeg overvejer, at gå i terapi hos hende. Der bliver knyttet følelser på – og du er et skridt nærmere salget!

Det er det foredraget kan – det kan tage dig med ind i en helt anden verden. Og du møder en person, der viser dig den verden og tager dig med ind i den – du ser, mærker og oplever den – og du mærker budskabet på en helt anden måde!

Derfor skal dine kunder ikke kun møde dit produkt på Facebook, via www og i pjecer etc. – de skal også møde det i virkeligheden!

Målgruppe, målgruppe, målgruppe …

Hvem er de egentlig, dem du skal tale til til en konference, et gå-hjem-møde, en salgspræsentation - eller dine egne medarbejdere? Hvad er dine kolleger eller medarbejdere interesserede i, når du skal give dem en status på det projekt du sidder med? Hvad fanger dem, du skal undervise i brugen af sociale medier, førstehjælp eller arbejdsmiljøregler?

Jeg falder selv utroligt let i fælden med, at fortælle ‘om’ noget, for nogen, i stedet for at prøve at ramme mere direkte ind i det, de er optagede af.

Nuvel, man ved ikke altid på forhånd lige hvor andre er – men man kan finde ud af det. Det kan man gøre på forhånd ved at researche, spørge – ‘hey, kollega’, når jeg nu i morgen på mødet skal fortælle om ‘det’ og ‘det’, hvad har du så mest brug for at blive opdateret omkring?’ Eller hvis man er rigtig sej, starter man sit oplæg ved først at spørge folk: ‘Hvorfor er du kommet for at høre dette oplæg?’ og videre: ‘Er det det samme der har tiltrukket jer andre?’ Så får du fra starten et rigtigt godt pejlemærke på, hvor de er henne, og hvad du i hvet fald skal komme ind på, for ikke at tabe deres opmærksomhed.  Samtidig har du også engageret dem fra starten – det er så rart som publikum at blive engageret, fordi så oplever man en kontakt til dem der taler, man føler, at man bliver hørt på, og så er velvilligheden overfor taleren meget større. Og min påstand er, at man husker meget mere af det der blev sagt, fordi det der sker, når man bliver inddraget er, at man meget mere aktivt forholder sig til det, der bliver sagt, end hvis man bare passivt sidder og lytter og ‘tager imod’.

Men der er også en anden øvelse du kan lave, på forhånd, der også vil hjælpe dig til at spore dig ind på dit publikum.

• Sæt dig ned, og tænk over hvem din målgruppe er.
• Se dem for dig. Hvem er de? beskriv dem. Se for dig den rygsæk de alle har med sig om hvem de er, hvad de laver, tidligere erfaringer etc.
• Beskriv deres interesser, hvad de interesserer sig for, hvad de brænder for. Det vil give dig et indtryk af deres verden og hvor de er henne, og hvad du så kan bruge af eksempler, sprog, stil og historier som rammer ind i deres verden, så oplægget bliver relevant for dem.
• Tænk så over: Hvad vil de kunne bruge det du siger til? Og gør det tydeligt for dem, i dit oplæg: Hvad er det helt konkret, du mener, at de kan bruge det til?

Selvfølgelig kan du aldrig helt vide præcist, hvem de er, hvor de er henne mentalt, og hvad hver enkelt vil kunne bruge det til. Men har du gjort dig tanker om det inden, bliver dit oplæg meget mere nærværende og relevant for dem du taler til. Og gør du det klart, hvad de kan få ud af dit oplæg, er chancen for, at det bliver tydeligt for dem, meget større end hvis du ikke havde tænkt over det.

Synes du, det er svært at bevare roen, når du skal tale? Finde og holde fokus mens du taler? Så prøv at tage scenen stille og roligt INDEN du begynder at tale. Lad være med at begynde allerede mens du rejser dig fra stolen og er på vej op til din PP-præsentation. Lad være med at begynde, med det samme du har fået ordet. Tag dig selv tiden – og giv dit publikum tiden – til lige at samle dig, og forberede dig mentalt.

Gå stille og roligt derhen, hvor du skal stå, kig på folk, træk vejret og mærk hvordan dine fødder står soligt på jorden.  Og begynd så først at tale når DU er klar!

De sekunder du bruger på lige at samle dig, mens du står der, er guld værd for dig og for dine tilhørere. Du giver dig selv lov til at have dig selv med, inden du begynder, og du giver punlikum mulighed for at gøre sig klar til at modtage det, du siger. Resultatet er, at du selv er meget mere rolig, når du præsenterer, det bliver lettere for dig at bevare fokus, og så bliver det i sidste ende også en meget bedre oplevelse for dit publikum

Sidder du og skal udforme et oplæg? Du har svært ved at finde ud af, hvad der skal med, og hvad der ikke skal med? Du læser og læser for at være sikker på, at du ikke glemmer noget vigtigt? Oplægget kører rundt i hovedet – og til sidst starter du måske power point programmet, og begynder at sætte ting ind, som du synes du skal ind på, bare for at føle, at du kommer i gang med at forberede oplægget? Så sluk straks computeren, og vend rapporten om!

Læg det hele væk. Stil så dig selv spørgsmålet: Hvad synes jeg selv er det vigtigste her? Hvad synes jeg selv er det væsentligste! Stil dig selv spørgsmålet, for du har selv svaret.
Lad være med med at censurere det, du tænker, og skriv det så ned på et stykke papir – yes – et helt gammeldags stykke hvidt papir til løse noter og tanker er nogle gange en fantastisk ting! Det skyldes, at vi kan blive fri for det pres, vi ellers typisk lægger over os selv, når vi skriver noget ‘rigtigt’, fx på computeren. Vi giver os med det blanke note-papir lov til at tænke løst – og kreativt – og får dermed lettere adgang til den viden der allerede er inde i hovedet på os!

Bare lad tankerne flyve ud fra spørgsmålet: Hvad synes du selv er det essentielle her?

Først efter denne vigtige fase, som hjælper dig til at finde fokus, kan du gå videre til de andre vigtige spørgsmål, som du arbejder dig igennem ét efter et:

- hvad er det vigtigste, dem jeg skal tale for, har brug for at vide?

- hvad vil jeg gerne have, at du skal vide, kunne, eller gøre anderledes, efter de har hørt mit oplæg? (Hvad skal de bruge det til?)

- hvad skal mit hovedbudskab være?

- hvilke argumenter skal jeg have med?

Hvilke sproglige billeder, visuelle hjælpemidler eller rekvisitter vil hjælpe mig med at få mit budskab igennem til målgruppen?

- hvad er mine tre hovedpointer?

Har du prøvet, efter du har holdt et oplæg, eller har undervist, at du føler dig træt i stemmen? Du har faktisk ikke rigtig lyst til at sige noget? Du føler dig måske lidt hæs eller øm i halsen? Så overanstrenger du din stemme.

- Få her et par øvelser og fif til at passe bedre på din stemme, til at kunne tale højt uden at overanstrenge den og til at få en rundere og behagelige klang i stemmen.

Når vi taler – og især når vi holder oplæg – arbejder vores stemme, vores kæber og vores hals. Men vi skal også have musklerne langt nede i kroppen og nede i maven med. Det er her kilden til den stærke – og samtidig runde – stemme sidder.

Træk vejret fra maven – først og fremmest er det vigtigt at få vejrtrækningen helt ned i maven, da du har brug for luft til at  kunne tale. Øv dig i det – maven ud, brystet går op, og pust langsomt ud. Inden du skal holde et oplæg, så få vejrtrækningen langt ned i maven og gør den rolig så godt du kan, det er også med til at nedsætte nervøsiteten og give dig en ro der vil smitte af på oplægget –>det bliver rarere for tilhørerne at lytte til din stemme.

Træk også vejret dybt under oplægget, tag en pause når du går fra en pointe til en anden, hvor du trækker vejret helt ned i maven. Det giver samtidig tilhørerne mulighed for, at lade det, du lige sagde, synke ind.

Mærk din krop. Stemmen skal komme helt nede fra maven af, da det er musklerne hernede der rummer kilden til den stærke stemme. Når du øver dig, så tag en hånd på maven. Tal, og tænk på at stemmen skal komme helt dernede fra. Grunden til, at vi bliver hæse er, at vi lader struben og kæben gøre hele arbejdet, og så overanstrenger vi de to ting. Når du får stemmen ’dybere ned i kroppen’, kan du mærke, at du ikke behøver at spænde i stemmen, og du behøver heller ikke at råbe! Det er slet ikke nødvendigt. Tænk også på, at gøre din stemme lidt dybere.

Forestil dig fx julemandens runde stemme, når han siger ’hohoho …’ eller Edith Piafs ‘NOOOOOOOOON’ (je ne regrette rien…), læg hånden på maven, bøj eventuelt lidt i knæene, mærk ned i kroppen, træk vejret dybt ind, og sig hohoho’, og/eller ‘nooooon (med den å’agtige lyd), slap af i kæberne og i halsen (struben) og mærk stemmen der kommer nede fra maven. Mærk bevægelsen i maven, når den arbejder for at sige ’hoho’ lydene, mærk vejrtrækningen.

Sig fx også vokallyde, for at lære din egen stemme at kende, hvordan den arbejder nede fra kroppen af og kommer ud, og lær at kende, hvordan det føles, når lyden kommer uden at du spænder i hals og kæber. Og så er det selvfølgelig træning, at øve det op, og træne de muskler, der giver stemme ’fra kroppen af’, stærkere.

Og så er det aldrig en dårlig idé, at varme op, i bilen på vej til arbejde, på kontoret eller toilettet, inden du skal tale. Det er jo heller ikke for sjov, at skuespillere, sangere og tv-værter varmer stemmen op, inden de skal på ….

Slap af i kæber og hals. For at mærke forskellen, kan det hjælpe, at spænde af i kæber og hals: start med at massere dine kæber, gab, leg at du er en ko, der tygger drøv, så kan du mærke spændingerne i kæbe-partiet. Masser kæberne med hænderne, blidt og så det løsner.

For at spænde af i halsen: placér tungen bag fortænderne i undermunden, og gab, uden at åbne munden og med tungen der, så kan du mærke, at det strækker lidt ud. Det gør lyden fra stemmebåndene lidt runderne, fordi de får lov at slappe lidt af, og det er rart