Medietræning
Lær, hvordan du gør dig godt foran et kamera, og hvordan du formulerer dig kort, skarpt og roligt. Lær både, hvordan du står rigtigt foran kameraet, kommer ud med dine budskaber over for journalisten, og hvordan du kommunikerer ro, omtanke og troværdighed. Når du føler dig angrebet eller udfordret af journalistens dagsorden, gælder det om at kunne bevare roen og overblikket. Få derfor værktøjer til at holde dit fokus og bliv trænet i at sige, udtrykke og udstråle det, du ønsker, foran kameraet.
Læs her om Tandlægeforeningens udbytte:
Medietræning
I marts 2011 deltog jeg i Tandlægeforeningens interne medietræningsdag, hvor jeg underviste og trænede deltagerne i mundtlig kommunikation, der fungerer godt på tv-skærmen. Nogle af foreningens kredsformænd og medlemmer af hovedbestyrelsen blev mødt af et kort indledende oplæg med råd, værktøjer og øvelser, hvilket forberedte dem på at blive interviewet af en kritisk journalist. Vi så sammen optagelserne og diskuterede, hvad der fungerede godt og mindre godt. Så arbejdede jeg intensivt med den enkelte i enerum, hvor personen fik sat fokus på sine styrker og svagheder som kommunikatør. Jeg trænede den enkelte i at bruge de værktøjer, der styrker personen som en troværdig kommunikatør af Tandlægeforeningens værdier og holdninger – selv når personen føler sig presset af den kritiske journalist.
”Annette har især på felter som retorik, stemmeføring og kropssprog nogle kompetencer, som vi havde rigtig stor glæde af på dagen. Så deltagerne fik med Annettes medvirken en betydeligt mere komplet feedback, end hvis vi havde kørt hele kurset selv. Og jeg er helt sikker på, at deltagerne fik nogle gode og brugbare råd, som de vil få gavn af, både når de skal interviewes af journalister, og når de f.eks. skal tale til en forsamling.”
Claus Jørgensen, kommunikationschef, Tandlægeforeningen
Skriv din kommentar