1. Træn din vejrtrækning: Få den helt ned i maven. Læg dig på gulvet med bøger på maven. Træn at få din mave til at bevæge sig opad ved aktivt at skubbe bøgerne mod loftet når du ånder ind. Lad langsomt din mave synke ned når du ånder ud. Det vil mindske din nervøsitet og din frygt betydeligt. Gør det også lige nu: Lad din vejrtrækning besøge din mave

Vi kender den alle: Frygten for at gå i sort, blive blank, at klappen går ned. Så her kommer nogle tips til at håndtere den og få den til at slippe sin magt.

Frygten for, ”hvad publikum mon tænker”, at de angriber det, vi siger, at de ser ud som om, de keder sig, at de rejser sig op og går, at de spørger om noget, vi ikke kan svare på … puha, kan du mærke det i kroppen?

Der er masser af frygt forbundet med at stå foran et publikum. Men skal frygten have lov at vinde? At holde os fra at tale om det, vi brænder for? For sjovt nok, er der mange af os, der drømmer om, at stå foran et publikum, at være ét med dem, give og modtage, have en fed og inspirerende udveksling med publikum, få lov at påvirke, give ud, inspirere, give publikum noget, de kan bruge til noget …. Heldigvis er denne liste ofte meget længere.

Det første vi må gøre, er at acceptere frygten. Den kommer kun for at beskytte os. For at fortælle os, at den mener, der kan være fare på færde. Vores reptilhjerne gør os klar til at kæmpe eller flygte. Men det er ikke de mest hensigtsmæssige signaler for os, at sende ud. Så derfor må vi tage frygten under kærlig behandling.  Har den ret i det, den siger?

For mange, hjælper det rigtig meget, at tage det, frygten sidder og siger, frem i lyset. Skriv det ned, sig det højt. Mange, jeg coacher, kan høre det, allerede når de siger de ting, de er bange for, højt. De kan høre, at det nok ikke er så sandsynligt. Og så mister frygten sin magt over dem. Så tag en blok frem, og skriv ned, hvad den rent faktisk siger: Og tag så et, den siger, under kærlig behandling: Er det virkelig realistisk?

Når du så står der, foran publikum, så gælder det om at holde fokus: På det det handler om: På dit budskab. På dine pointer. På din kontakt med publikum. Bliv ved med at vende tilbage til det igen og igen. Når frygten kommer med sine tanker, så lad dem bare sejle forbi. Lad være med at gribe fat i dem. Slip dem og bliv ved med at vende tilbage til det, du taler om, og din kontakt med publikum.

Og så er det jo helt ok at have lidt hjælp med, fx et par cue cards. Tag nogle postkort eller pap og skriv dine stikord her på. Dem kan du have i hånden mens du taler, og kigge på dem undervejs, hvis du får brug for det. Det er helt ok, du virker bare velforberedt!

Hold øje med bloggen her, hvis du vil have flere gode tips til at håndtere frygten – det skriver jeg om de næste par dage:)

Mange hilsener,

Annette Bjerre Ryhede

Så udfyld det spørgeskema vi linker til her, så deltager du i konkurrencen om 3 x 1 times SPEAKERTRÆNING. Du kan godt være med, selvom det er lang tid siden, vi var sammen. Det vil kun være interessant for os at høre, hvad du husker, og hvad du har taget med dig. Det tager ca 5 minutter at udfylde skemaet.

Tak for, at du ville bruge 5 minutter på at fortælle os, hvad du fik ud af vores undervisning og den workshop du deltog i.

Du finder ARTIKULATIONS spørgeskema til dit udbytte her

Vinderne udtrækkes i slutningen af maj 2012

Faktisk er en af de største fejl, jeg oplever, folk begår, når de skal lave et oplæg, at de sætter sig ved skrivebordet og begynder at læse i tusind rapporter, google alt muligt og samle og samle –oooooooooog samle – information! Men til sidst drukner de. Så ved de ikke hvad der skal være hoved og hale og hvad der skal med og ikke med, og hvad der er op og ned i ’det oplæg/den præsentation’ de skal have klar. De ender med at bruge timer! Dage!!! Som kunne være brugt bedre, fordi de druknede på forhånd. Det betyder ikke, at læse/søge/samle fasen er forbudt. Det handler bare om, at du skal være bevidst om hvornår du skal gøre det og på hvilket grundlag du skal gøre det.

Og her kommer svaret: Du skal først begynde at søge information, når du ved, hvad det er for en type af information, du har brug for og hvorfor, du har brug for den. Når du ved hvilken rolle, den skal spille i dit oplæg. Men det ved du først, når du har fundet FOKUS for dit oplæg. Og fokus finder du kun ved at spørge dig selv – når du sidder et roligt sted med dig selv og et blankt ark på computeren eller blokken: Hvad er det væsentlige i det her – som vil gavne de, jeg skal fortælle om det, til?

Først når du har det klar – helt klart! så ved du, hvad du så skal fortælle om, komme ind på, og give af information og inspiration, eksempler og cases. Så kan du begynde at samle. Men du må også hele tiden skære fra i forhold til dit fokus. Alt skal ikke med!!! Du skal hele tiden overveje – med alt hvad du siger i dit oplæg: Hvad skal de bruge det her til? Hvordan vil det gavne mit publikum?

Eller måske har du vænnet dig til, at tale, med hår ned over dine øjne. Lad være med det. Dine øjne skaber din kontakt til dit publikum. Gør alt hvad du kan for, at de kan se dine øjne, og kig på dem, så meget som det overhovedet er muligt

Og hvorfor er det så et problem, at du indimellem fejer noget hår væk fra ansigtet? For det første kan det være et irritationsmoment for dig selv, mens du taler. Du skal nu koncentrere dig om andet end det, du siger, den Power Point du måske bruger, og dit publikum: Minimér distraktioner, så du kan fokusere på din kommunikation med dit publikum. For det andet vil det distrahere dit publikum! Der hvor der er aktivitet går vores opmærksomhed hen. Gør det derfor lettere for dit publikum at holde fokus på det, du siger.

Så mænd og kvinder – få håret væk fra ansigtet: Voks, spray, elastikker, eller den gammeldags hårnål, jeg altid selv har med til de af mine kursister, hvor håret er kommet lidt i vejen …..

I videoen giver hun et godt kick til det med at tro på os selv – for det har vi brug for! Ikke mindst, når vi stiller os op foran nogen og taler til dem. Vi har brug for selv at udtrykke energi, begejstring og velvilje for at få det tilbage fra vores publikum. Men, som Marie påpeger, sidder der ofte en lille djævel på skulderen, der siger: “Du gør det ikke godt nok, du glemmer sikkert det hele, du mumler, nu glemte du at sige det …….” Og den fortsætter. Den kan fortsætte hele livet, hvis vi ikke går i clinch med den. Marie giver i video en super god approach og gode værktøjer til at gå i clinch med den:

Klik her for at se den indsatte video.

Alt for mange af os har gået og suget maveskindet ind, men det har konsekvenser: Trækker du ikke vejret ordentligt, får din krop og celler ikke nok ilt, du vil føle dig mere træt end nødvendigt, og du bliver lettere nervøs og urolig før og under du fx skal holde et oplæg, en tale eller en Power-Point Præsentation. Uden en dyb vejrtrækning vil uroen og nervøsiteten sætte sig fast og først forsvinde efter oplægget er overstået.

En dyb, sund og ’ordentlig’ vejrtrækning er derfor det første sted du skal sætte ind, når du bliver nervøs, bange, føler dig stresset eller urolig. Den giver dig ny ilt og vil berolige din krop.

Hvis du er vant til at trække vejret ved kun at løfte dine skuldre en smule – og også trække vejret gennem munden – så er det bare med at komme i gang med at træne det modsatte – effekterne vil ikke udeblive.

Her kommer derfor det første skridt på vejen til at få en sund, energigivende og afbalancerende vejrtrækning:

• Sæt dig med fødderne godt plantet på gulvet, sæt dig lige op i stolen
• Læg højre hånd på maven
• Træk så vejret – gennem næsen -  ned i maven. Skub maven ud når du ånder ind og lad blidt dine mavemuskler skubbe din mave ind igen når du ånder ud
• Tag mindst fem dybe vejrtrækninger i dit eget tempo, og lad så din vejrtrækning finde sit naturlige leje igen

Startvanskeligheder og hvorfor
I begyndelsen kan det føles mærkeligt, at trække vejret – både gennem næsen og helt ned i maven. Det kan være, du bliver lidt svimmel, fordi du pludselig får mere ilt end du plejer. Det er ikke farligt. Bare slap af, læn dig tilbage og lad din vejrtrækning finde sit naturlige leje igen. Fortsæt efter en pause.

(Og nej, luften kommer ikke ’ned i maven’. Ved at skubbe maven ud, skubber du mellemgulvet (muskel under ribbene) nedad, så der skabes et vakuum og luften suges ned i dine lunger.)

Den dybe vejrtrækning er vigtig af flere grunde:

• Din krop får nok ilt = energi, som du har brug for, for at kunne præstere
• Du kan lade mere tid gå imellem at du trækker vejret ind = Når du taler, skal du ikke hele tiden hive efter vejret. Det medfører, at din stemme kan få mere styrke og klang.
• Du bliver mere rolig, da din krop bliver mere afslappet af de dybe vejrtrækninger
• Den dybe vejrtrækning reducerer frygt, stress og panikreaktioner i kroppen
• Den dybe vejrtrækning gør dig mere fokuseret, så du kan bevare overblikket og tænke mens du taler

For godt til at være sandt? Prøv selv og fortæl mig hvordan det gik  - start dagen med nogle dybe vejrtrækninger, tag dem når du er træt om eftermiddagen, når du kommer ind ad døren efter en lang arbejdsdag og har brug for at lande – muligheden er der hele tiden.

Nu har du chancen for at vinde en plads til den åbne workshop i mundtlig kommunikation, som ARTIKULATION afholder onsdag d.11. april i København for kun 7 deltagere. På workshoppen får du værktøjer i retorik og personlig gennemslagskraft, og du trænes i at bruge værktøjerne i praksis, så du brænder igennem med dit budskab.

Deltag i konkurrencen om at vinde en plads til den åbne workshop ved at tilmelde dig arrangementet Brunch In Heels inden d. 1. april, som Mompreneur afholder torsdag d. 24. maj i København, hvor Annette Bjerre Ryhede fra ARTIKULATION er gæsteoplægsholder.

Læs mere om ARTIKULATIONs åbne workshop og tilmeld dig.

Læs mere om Brunch In Heels, tilmeld dig og deltag i konkurrencen.

Vil du gerne fange og fastholde dit publikum og få dit budskab igennem, når du holder et oplæg? Så vær dig selv, brug dit engagement, klarlæg dit hovedbudskab og målret dit oplæg til målgruppen.

Det er nogle af de gode råd, Annette Bjerre Ryhede giver i artiklen ”Fang publikum og få budskabet ud” i Mompreneur. Læs hele artiklen her og smid gerne en kommentar.