Det er fantastisk at lade sig inspirere at Barack Obamas retoriske stil – se fx i dette indslag, hvordan han veksler mellem den bløde, glade og sjove side og den alvorlige. Og hvordan han formår at bruge det alvorlige i noget sjovt, så han får sit budskab igennem. Læg også mærke til, både hvordan han tager imod publikums hyldest, og hans toneleje og betoning, når han taler alvorligt:
Mærk og udvis ro, overblik og styrke når du kommunikerer.
I denne 5 minutters lydfil bliver du guidet igennem en groundingøvelse. Du får fat i din vejrtrækning og gjort den lang og rolig, så du kan tale roligt og højt. Du får kontakt til dine fødder, så du får følelsen af at stå godt, solidt og roligt i kommunikationssituationen.
Det kræver mod, at stille sig op foran andre og tale. Det gør det, fordi det for langt de fleste af os medfører, at vi, inden vi skal på, eller mens vi er på, vil mærke uro, nervøsitet eller anspændthed. Og det er ikke lige de sjoveste sideeffekter ved at give noget videre via mundtlig kommunikation.
At blive nervøs når du skal holde et oplæg, en præsentation eller en tale er fuldstændig normalt! Sådan er det for alle. I stedet for at gøre nervøsiteten til en ubehagelig fjende, kan du gøre den til en hjælpende ven. Få i videon Annette Bjerre Ryhedes råd og vejledning i, hvordan du håndterer nervøsiteten, så den daler.
Verdens bedste taler er den taler, der tør være sig selv! Der tør slippe kontrollen og være i det sårbare møde med publikum, hvor de – måske – gør noget, som man så må reagere helt spontant på – uden at kunne have forberedt det!!!!! I videoen kan du se et fantastisk eksempel på det:
Her er en fantastisk 20 minutters tale om en inspirerende måde at se kreativitet på, som vil inspirere dig i sig selv og glæde dig til næste gang den kommer forbi, formidlet af forfatteren Elisabeth Gilbert, som nogle måske kender som forfatter til bogen ‘Spid, Bed, Elsk’.
Talen kommer fra Ted.som som er et fantastisk sted på nettet, hvor du kan finde masser af utroligt inspirerende taler om alle mulige fascinerende emner, formidlet af entusiastiske, levende og inspirerende talere: